Medierne har ikke forstået deres egen rolle og brugergenereret indhold

Der er masser af kvalitet. Men hvor skulle I vide det fra. I har næserne begravet i nyhedstelegrammer

10.04.2008
Søren Storm Hansen

Brugergenereret indholdJakob Elkjær har fuldstændig ret. Det brugergenererede indhold på mediernes websteder er noget bras: Stop vrøvlet om en demokratisk revolution.

Det betyder ikke, at brugergenereret indhold er noget bras – hvad Jakob Elkjær synes at mene. Det betyder, at mediernes websteder ikke appellerer til dem, der leverer kvalitet.

Almindelige borgere leverer i mange tilfælde langt bedre indhold end medierne. Dagens eksempel er protesterne mod Kina i San Francisco, som beskrevet her: Hvor længe kan medierne holde skansen?

De danske mediers dækning er elendig – den består af telegrammer fra Ritzau. De kunne få langt bedre indhold, hvis de benyttede tekst, billeder og video fra de mange mennesker, der rapporterer fra begivenhedernes centrum.

Disse mennesker rapporterer ikke på mediernes platforme – de rapporterer på deres egne. Medierne skal opsøge kvalitetsindholdet der, hvor det er, i stedet for i selvhøjtidelig arrogance at “stille et forum til rådighed”. Selvfølgelig bliver det elendigt. Men deres egen klippe-klistre-journalistik er ikke meget bedre.

Nu afskriver medierne så brugergenereret indhold, fordi det brugergenererede indhold på deres egne websteder er dårligt.

Herre jemini.

Se jer dog omkring. Der er masser af kvalitet. Men hvor skulle I vide det fra. I har næserne begravet i nyhedstelegrammer.

Drop nyhedstelegrammerne – de bliver jeres død. Hold op med at blogge. Drop det brugergenererede indhold på jeres egne websteder (men behold kommentarer og trackback). Jeres rolle er at finde, sortere og levere det gode indhold, og det kommer ikke dumpende ind på jeres sammenflikkede læserfora.

Andre skriver:

Illustration: Geek&Poke

Mere om: Medier

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki