![]()
Der tales meget om forretningsmodeller for tiden. Hvis man har et rigtig godt produkt men ikke kan tjene penge på det, har man brug for en forretningsmodel. De bedste eksempler er vel Facebook og YouTube. De er rasende populære, men det er svært at omsætte den popularitet til penge.
Gammelmedierne taler også om forretningsmodeller, og det gør de, som om de havde produkter i stil med Facebook og YouTube. Det har de ikke, og derfor er det ikke en forretningsmodel, medierne skal lede efter. De skal få sig et produkt.
Det journalistiske produkt på nettet er skabt og udviklet til print og overført stort set uændret til nettet. Det fungerer ikke på nettet, og så længe det ikke gør det, er der ingen grund til at tale om forretningsmodeller. Man skal have et produkt først, og det har medierne ikke.
Vi ved efterhånden, hvad der fungerer på nettet:
De største successer på nettet er opbygget omkring en eller flere af ovenstående modeller. Medierne benytter dem ikke – og slet ikke til journalistik. De skriver artikler, hvad der fungerer fint på tryk men ikke på nettet.
De kan ikke forvente, at deres forældede formater bare kan overføres til nettet og fungere, men det tror de, og det har de faktisk troet før. Da radioen kom, forsøgte de med højtlæsning af artikler. Da TV kom, forsøgte de med højtlæsning af artikler (med billede). I dag er der ingen, der taler om artikler i radio og TV.
Nu gør de det igen på nettet – artikler. Det fungerer ikke, og vi alle søger andre steder hen. Alligevel taler de om en forretningsmodel. Medierne har været på nettet i 15 år. I den tid har de intet gjort. Og nu vil de have en forretningsmodel til intet.
Ifølge FDIM er dr.dk det mest populære danske gammelmedie på nettet, og ifølge Google Trends er danskerne i stigende omfang på vej andre steder hen:

Nu har DR ikke den store udfordring med forretningsmodellen, men grafen illustrerer vist problemet tydeligt. Det er produktet, der er noget galt med.
Stop al den snak om forretningsmodeller og få et produkt.
Se også:
Foto: edkohler.
Enig ift aviserne, men netop DR.dk laver da også meget andet end artikler på deres site, de har både communities, spil, tests, en valg-widget (som du selv har skrevet om) og meget mere…problemet for dr er nok også at de skal holde sig inden for nogle politisk udstrukne rammer.
Det kunne være du skulle prøve at analysere http://www.180grader.dk/ ind i dit avis korstog. De prøver nogle forskellige spændende tiltag omkring redefinition af produktet (hør f.eks. seneste Harddisken på P1 fra dr.dk hvor de snakker om et par af de tiltag)
Det kunne være interessant at se om de (i dine ønje) var på vej bare lidt i den ‘rigtige’ retning.
Du rammer meget plet med denne kommentar, mener jeg
Læste idag, at Ingeniøren fra nu af – hvor meget det så end bliver implementeret – tvinger deres journalister til at tænke deres historier som nethistorier som udgangspunkt, istedet for at omkrive (eller i værste fald blot omformatere) artikler til netformat.
Se her: http://journalisten.dk/ingenioren-rykker-alle-journalister-over-pa-nettet
Medierne skal ikke FØRST have et godt produkt, som du argumenterer for i din artikel. Et godt produkt baner ikke nødvendigvis vejen for en god forretningsmodel.
Forretningsmodellen er derfor ikke noget man først skal begynde at bekymre sig om, efter man har skabt et godt online produkt.
De traditionelle medier skal istedet starte forfra og tænke produkt og forretningsmodel sammen. Produkt og forretningsmodel er to uadskillelige komponenter for at opnå succes på en online platform, og det giver ingen mening at starte med at lave et godt produkt, og først derefter forsøge at klistre en mere eller mindre tvivlsom forretningsmodel ned over produktet.
@Jeppe
Det kommer vel an på om målet er at sælge produktet eller om man ønsker at drive det selv i en længere periode.
Youtube blev solgt for mange penge uden nogen sinde at have tjent penge. Det gjorde (en del af) Facebook også.
På nettet kan du godt have et godt produkt uden en forretningsmodel hvis du har gjort dig klart at det er til at sælge når det er blevet udbredt.
Jeg er klar over at det nok ikke er de vanetænkende avisers mål at lave sådanne produkter
nyheder var og er et produkt i avisen, i radio og på tv og vil selvfølgelig også være det på nettet. Det er vel mere præsentation og formidlingsformen der ændrer sig i nye medier. Jeg har flere gange fået traditionelle nyheder via Facebook uden et traditionelt medie i sigte. Så sagen er vel at andre er ved at stjæle produktet og at medierne ikke ved hvordan de skal holde fast i det .,.
Trackback
Virksomheder skal ikke have intern kommunikation
Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Tru Spot: Svedig social musik. Pladebranchen har ikke en chance
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik
Elever snyder med Google Translate. Forbud er ikke vejen – undervis i korrekt brug
Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.
Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki