Medierne melder sig ud af samfundet

Opmuntret af Rubert Murdoch taler danske mediehuse igen om at tage penge for nyheder på web: Berlingske lancerer brugerbetalte nichenyheder på internettet.

Det er ikke vejen frem for medierne. De kan ikke overføre de gamle modeller til de nye medier – de skal forstå de nye medier og indrette sig efter den nye verdensorden.

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, siger i ovenstående artikel:

Vores strategi er klart at udvikle produkter og indhold på nettet, som vi i fremtiden også kan tage penge for. Jeg synes, at det er en meget spændende udmelding, Murdoch er kommet med, fordi de store i branchen skal føre an i et kursskifte på dette område, hvor alting hidtil har været gratis.

Bemærk ordet “udmelding”. Der er ingen forretningsmodel, ikke antydningen af en plan. Det er bare ord, som formodentlig har til formål at berolige aktionærer for en tid.

Murdoch har kun en succeshistorie at henvise til: WSJ, som er et udpræget nichemedie med en global læserskare. Dem er der ikke mange af – og slet ikke i Danmark.

I samme artikel på business.dk siger direktøren for JP/Politiken, Lars Munch:

Man må sige, at vi i hele verden ligger, som vi har redt, hvad angår netnyheder. Vi har vænnet brugerne til, at det er gratis at få nyheder, og det er ikke sådan at ændre en adfærd, medmindre man har meget gode idéer.

Det er hørt før – alt for ofte – men det bliver det ikke rigtigt af. Hvis medierne havde gemt sig bag betalingsmure fra begyndelsen, havde de fremskyndet deres egen død yderligere. Det var klogt af dem at gå på nettet med gratis nyheder. Hvis de ikke havde gjort det, var vi formodentlig nået længere med udviklingen af nye medier, men gammelmedierne havde ikke været en del af udviklingen.

Wikipedia havde næppe fået fodfæste, hvis Encyclopædia Britannica havde tilbudt en gratis udgave på nettet fra begyndelsen. Det gør de nu – på grund af Wikipedia. Alle leksika i verden er i defensiven, fordi de har gemt sig bag betalingsmure og overladt det hele til Wikipedia – som til fagfolkenes bestyrtelse har vist sig særdeles kompetent.

Hvis medier havde gjort som leksika, havde de været i samme situation.

Det er ikke muligt for danske medier at bygge betalingsmure omkring information, fordi:

• Læsergrundlaget er for lille. Lisbeth Knudsen nævner klima og skattereformen som eksempler på særlige infopakker, man kan tage penge for. Hvor mange læsere er der til disse nicheområder? Næppe nok til, at det kan løbe rundt. Man kan nok få mange sidevisninger til en gratis klima-artikel – og dermed annonceindtægter – men hvis artiklen gemmes bag en betalingsmur, kan den ikke finansieres gennem brugerbetaling. Der er ikke mange læsere, der vil betale for at høre om klima og skattereform.
• Gratis-læserne forsvinder. Det er kun særlige infopakker, der skal finansieres gennem brugerbetaling, siger Lisbeth Knudsen. Websteder som berlingske.dk og bt.dk skal stadig være gratis. Men disse websteder vil stort set kun indeholde fællesstoffet – altså telegrammer fra Ritzau. Det betyder, at mediernes websteder kommer til at ligne hinanden til forveksling og mister deres værdi fuldstændig. Ingen vil opsøge dem, og så forsvinder annonceindtægterne.
• Medierne melder sig ud af samfundet. Vi får i stigende omfang vores informationer gennem links. Det kan være fra Facebook, Twitter, e-mails, aNyhed, Digg, Google News. Hvis medierne gemmer deres historier bag betalingsmure, vil de ikke være en del af informationsudvekslingen. Det handler i stadig mindre grad om informationer og i stadig større grad om relationer. Deres historier kan ikke spredes, hvis man ikke kan linke til dem, og så mister de deres relevans. Medierne kæmper bravt mod Google News, men det slag er tabt og har aldrig været til at vinde, for det handler ikke om Google News, det handler om links.

TED Talk: Tim Berners-Lee: The next Web of open, linked data.

Så hvad skal medierne gøre?

• Hold op med at skrive artikler. Artikler er journalistikkens urprodukt og passer fint til aviser og tidsskrifter – men artikler egner sig ikke til nettet. I de nye medier skal der skrives på nye måder: 3 nye formater for journalistik.
• Glem massemedier. Når Lisbeth Knudsen siger, at berlingske.dk og bt.dk stadig vil være gratis, siger hun samtidig, at de er værdiløse. Luk dem dog med det samme. Der er ikke brug for massemedier i en verden, hvor det er forholdsvis nemt at filtrere flere tusinde nichemedier. Mediernes væsentligste rolle har altid været at filtrere information – de kalder det at redigere. Det er en meget lille del af mediernes indhold, der er egenproduceret journalistik. De skraber det meste sammen fra øst og vest, men det behøver vi ikke længere medier til – maskiner kan gøre det mindst ligeså godt: Du har brug for en memetracker.
• Bliv en del af samtalen. Nyhedsformidling er ikke længere envejskommunikation. De bedste medier er dem, der forstår at inddrage alle. Fremtidens medier er dem, der har de bedste netværk – ikke bare på Christiansborg og i DI, men overalt.

Og hvordan skal de så tjene penge?

• Smartere annoncer, og der er nok meget at hente: Medierne skal satse på lokale annoncer.
• Den lange hale. Medierne skal løsrive sig fra deres besættelse af nyheder og bruge deres arkiver langt mere aktivt for at tiltrække læsere: Mennesker har lange haler.

Men de skal nok indse og indrette sig efter, at der ikke er så mange penge i medier, som der har været. De er i vidt omfang mellemmænd, og dem er der ikke rigtig brug for. Nu har vi alle direkte adgang til kilderne.

Foto: xtacocorex.