![]()
Medierne fokuserer for meget på nyheder og ikke nok på den lange hale, hvor de kan få en stabil indkomst uden det store arbejde.
En af de mest populære sider på den danske del af internet, er TV2s sladderside vip.tv2.dk. Deraf konkluderer mange, at vi er meget interesserede i sladder. Det er kun en del af sandheden; vi er interesserede i mennesker.
Google Hot Trends viser de 100 mest søgte ord i USA, og der er altid temmelig mange personnavne imellem. Mon ikke det samme er tilfældet for danske søgninger (hvad man desværre ikke kan se).
Man kan derimod se, at omkring 200 af de 1000 mest besøgte sider på Wikipedia Danmark er biografier.
Måned efter måned er de samme biografier blandt de mest populære sider på Wikipedia. Det giver en jævn strøm af trafik til sider, som stort set aldrig skal opdateres.
Medierne har spaltekilometer af artikler om mere eller mindre kendte nulevende og afdøde mennesker, men de udnytter ikke dette materiale ordentligt.
Et portræt kan være et godt udgangspunkt for en biografi, der støt og roligt kan tikke annoncekroner ind i årevis.
Et par medier er dog ved at lugte lunten, nemlig B.T. og Information. Hvis man googler Paris Hilton (og hvem gør ikke det i ny og næ), springer B.T.s temaside om den festlige blondine ind på plads nummer 7 i Googles søgeresulater. Det er ganske godt gået. Temasiden samler alle B.T.s artikler om Paris Hilton, og det er fint, men det ville være endnu bedre, hvis siden blev indledt med et kort portræt.
Når man googler Thomas Blackman, er Information hit nummer 6 med en oversigt over artikler – i stil med B.T.s temaside. Fint, men igen ville et kort portræt være godt.
Både B.T. og Information klarer sig godt ved søgninger efter andre kendte personer, og hvis de gør lidt mere ud af det, kan de opbygge referencesider, som alle vi andre linker til, når vi omtaler en kendt person – og dermed få en endnu bedre placering på Google. Jeg vil hellere linke til B.T. eller Information end til Wikipedia, for begge medier er langt bedre kilder, men jeg vil ikke linke til en samling artikler. Jeg vil linke til et portræt og en samling artikler.
De store danske medier har materialet til at opbygge biografiske leksika. De har navneredaktioner, der kan stå for vedligeholdelse, og jeg er temmelig sikker på, at det er en god forretning.
På Wikipedia er biografierne om Adolf Hitler, H. C. Andersen, Mahatma Gandhi og mange andre sikkert placeret på toplisten måned efter måned. Der er måske et par hundrede hit om dagen på hver af disse sider, og det er ikke meget for et stort medie, men siderne skal ikke opdateres ofte, og i det lange løb er det langt bedre indtægtskilder end nyhedsartiklerne, der nok får mange tusinde hit på et par timer men derefter aldrig bliver set.
Se også: 3 nye formater for journalistik.
Ja – det ville være spændende at se, hvad der ville ske, hvis en side som vip.tv2.dk begyndte at linke bedre mellem deres artikler, og taggede artiklerne op med nøgleord til hvem (og hvor og hvad) artiklen omhandler.
Eller også at crawle de forskellige medier og lave en samlet navnedatabase med krydslinks til relaterede navne osv. (semantik?)
Mvh. Lasse
Trackback
Slipper vi for lort, hvis der ikke er toiletpapir?
Kommer den personlige nyhedstjeneste nu?
Tyskland offer for Streisand-effekten
Modebloggerne har haft deres 15 minutter – nu forsvinder de
Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?
Anmeldelse: Sådan redder de journalistikken, af Jakob Elkjær
Kære Annegrethe. Her er opskriften på den nærende, korrekt researchede, kvalitetsbevidste men dog kvikke journalistik
Den nye dille: Lip dub
Forbes: Bloggere er ikke længere onde. Alle journalister skal blogge
TV og internet smelter sammen
Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.
Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki