Medievirksomheder har ikke den store succes med at skabe forretning på nettet, mens teknologiorienterede virksomheder, først og fremmest Google, klarer sig bedre.
Det betyder, at Ingeniørdrevne virksomheder er ved at overtage nyhederne, og måske er det derfor, medievirksomheden Yahoo! har ansat en ingeniør fra Google som ny adm. direktør.
Marissa Mayer var medarbejder nummer 20 hos Google og har stået i spidsen for virksomhedens hovedprodukt, søgemaskinen, og udviklingen af Gmail, Google News og mange andre tjenester. Indtil i mandags var hun leder af Google Local, som blandt andet står for Google Maps. Marissa var også et af Googles få ansigter udadtil. Billedet herover er fra LeWeb 2010 i Paris, hvor hun blev modtaget som en rockstjerne og optrådte afslappet og scenevant foran publikum.
Nu er Marissa Mayer direktør for Yahoo!, hvis hovedprodukter er Yahoo News, Yahoo Sports og Yahoo Finance.
Yahoo! har længe været i krise og var i 2008 på nippet til at blive solgt til Microsoft – se Historien om Yahoo!. Siden har virksomheden skiftet direktør en gang om året, men ingen har formået at løfte Yahoo! til storhedstiden fra slutningen af 90erne. Yahoo! er ikke en traditionel medievirksomhed med rødder i papiralderen men står med samme problemer som stort set alle andre medievirksomheder.
Det er første gang, en stor medievirksomhed får en produktorienteret direktør med baggrund i softwareudvikling. Marissa Mayer har en it-uddannelse fra Stanford University med speciale i kunstig intelligens. Ikke en oplagt baggrund til at lede en medievirksomhed, og ansættelsen kom som en overraskelse for alle.
Marissa Mayers tilgang vil uden tvivl være meget anderledes end den traditionelle medietilgang, og det er måske det, der skal til.
I relation til dit indlæg: Google Just Showed Marissa Mayer Exactly The Kind Of Product Innovation Yahoo Needs.
Hvor er nyhedsoverblikket efter påskeferien?
Betal, hvis du kopierer medierne. Lang næse, hvis medierne kopierer dig
Facebook vil være verdens bedste personlige avis
Inspiration: Hvad de store gør på Facebook og Twitter
Hvad Berlingske skulle have gjort: Det modsatte
Musikken missede internet, reddet af mobil
Lex Google indført i Tyskland i udvandet form
Det kan du lære af Grillo: Skab en bevægelse, ikke en kampagne
Stjæler Google fra medierne? Påstanden gentages ofte, men ingen dokumenterer den
Anmeldelse: Tag stikket hjem – få dit næste job via netværk. Af Henrik Enegaard Skaanderup
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki