Hvordan står det egentlig til nede i ungdommen? Intet tyder på et ungdomsoprør for tiden, de er faktisk temmelig tilpassede. De uddanner sig, de forbruger, og de får vel også børn på et tidspunkt. Det er, som det skal være.
Nogle af dem fører sig frem. De optræder på reality-tv, i talentshows eller skriver modeblogs. De skal kanøfles, for det hører jo ingen steder hjemme. Men der er vist ingen, der planlægger revolutionen, så der er ikke noget at være bange for, og deres menings- og formålsløse udskejelser får jo en ende – når de får børn, job og realkreditlån.
Samfundet skal nok ikke være så bekymret, men måske skal medierne, der gerne fører sig frem som den 4. statsmagt, men måske snarere er en afmagt.
Ovre i England har BBC spurgt How social networkers use news, og det gør de meget kritisk. Det er ganske vist en meget begrænset undersøgelse, men jeg tror, den er et godt eksempel på en tendens. De traditionelle medier er ikke længere omdejningspunktet for den offentlige debat og mening.
Når man ser nyhederne i tv, sker det ofte, at studieværten spørger korrespondenten: Hvad mener offentligheden? Som svar refererer korrespondenten, hvad der står på forsiden af aviserne.
Vi har nok altid vidst, at aviserne ikke reflekterer offentlighedens mening, og vi har for længst fået bedre indikatorer. I dag er det vist kun journalister, der bruger avisforsider til at afspejle den offentlige mening.
Vi andre – og i særlig grad de unge – har fundet ud af, hvor subjektivt den slags er. Det ved journalister selvfølgelig også, men de gør deres bedste for at skjule det.
De unge bliver klogere ad bagvejen. De tror måske på manden i tv-avisen, men de er skeptiske overfor deres jævnaldrende blogger. Et par eksempler (og især kommentarerne):
De er skeptiske – er bloggeren betalt? Er pressen betalt? Og nogle af dem får lidt for ondt i røven, men denne skepsis tager de med, når manden toner frem i tv-avisen.
Det handler om troværdighed. En blogger kan have større troværdighed end manden i tv-avisen – og omvendt – men det gør ikke den store forskel, om man er det ene eller det andet. Man skal gøre sig fortjent til tillid, man får den ikke i kraft af en titel eller fordi man er på tv.
Det er nye tider. Internet opdrager de unge godt.
Kære Søren!
Det er to ret interessante debattråde — og to meget forskellige. I hvert fald som jeg læser dem.
Abstraktionsniveauet og det kritiske potentiale er klart størst blandt Camilles læsere, som har nogle skarpe tanker og formuleringer:
“Jeg tror, at nogle virksomheder har haft “for nemt” ved at få omtale via modebloggere, eksempelvis friis & company. Firmaet ville ALDRIG kunne få så mange sangere, skuespillere osv. til at gå med deres produkter.”
“Alt dette er jo stating the obvious, men jeg tror ikke, den generelle holdning til og forventning om bloggernes uafhængighed og ubestikkelighed ændrer sig, når forventningen om netop dette ligger integreret i genreformatet.”
“nej jeg synes der er sindsyg stor forskel på en blog og et modemagasin!
En blog er en form for personlig dagbog og der blogges af lyst og om personlige valg og meninger. nogen gange vokser en blog sig til en levevej for bloggeren, men som regel er det en biting ved siden af ens ‘rigtige’ liv og uddannelse osv. En redaktør/jounalist fra Vogue arbejder med mode og det tøj de har på er en del af hele deres arbejdsforhold og vi ved jo også alle sammen at et modemagasin er et rent reklamehelvede – fordi det er en buisness. modsat en personlig blog.”
Det kommer jo nærmest bag på Camille, at læserne har andre genreforventninger til hendes blogs, end de har til de trykte magasiner.
Acie-tråden synes jeg mere tangerer massivt rygklapperi — Ta’ dog pengene, baby! Du har fortjent dem. Folk er nogle jantelovsramte brøkrøve. I hvert fald hvad angår første halvdel.
Alt godt,
Kasper
Mit take på den sag, der udløste debatterne, Reebok/Buzzanova-udrulningen af EeasyTone-sko, her:
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki