Skal Wikipedia have del i den danske mediestøtte?

Den danske stat bør sætte Wikipedia på finansloven

01.09.2009
Søren Storm Hansen

Wikimedia DanmarkDer skal snart indgås nyt medieforlig i Folketinget. Hvorfor ikke sende en årlig donation til Wikimedia Foundation, som driver Wikipedia?

Det er nemt at argumentere imod, for Wikimedia Foundation er jo ikke dansk. Desuden er Wikipedia et leksikon, ikke et medie. Så skulle den debat vel være slut.

Men er der ikke også gode argumenter for?

Den danske Wikipedia skrives af danskere, for danskere, på dansk. Og det er meget mere end et leksikon. Det er ofte et bedre sted at få overblik over en aktuel begivenhed, fordi Wikipedia er organiseret til at give overblik, mens de traditionelle medier udsender en overflod af artikler, der ikke hænger ordentligt sammen og ikke bliver opdateret.

Wikipedia er vores fælles medie. Det er uhyre demokratisk – alle kan deltage – omend det absolut kan blive bedre: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet.

Hvis danske skatteborgeres penge overhovedet skal uddeles til medievirksomheder, er det oplagt at føje Wikimedia Foundation til listen.

Det vil være et skulderklap til de danskere, der bruger tid og kræfter på projektet, og det vil skabe fokus og få flere til at bidrage.

Wikimedia Foundation er afhængig af donationer. Der er ingen annonceindtægter, og de er altid på spanden. En dansk afdeling (som jeg ikke har nogen tilknytning til) blev etableret den 14. marts 2009.

Du kan give et bidrag her, men den danske stat kunne også. Om pengene tages fra mediestøtten er for mig ligegyldigt, men det er oplagt. Det ville sende et signal til de danske medievirksomheder, som stadig ikke har fundet ud af, hvad internet handler om.

Se også:

Mere om: Medier, Wiki

3 kommentarer

Gyldendal fik statsstøtte i form af såkaldt inflationsgaranti, dengang de lavede den Store Danske Encyklopædi:
Om Den Store Danske Encyklopædi.

Enig – men jeg tror aldrig det kommer til at ske. Dertil er regeringen (og danske politikere generelt) sgu for snævertsynede. Og danske medoer skal nok lægge en masse energi i, at lobby’e idéen helt ud på lossepladsen.

Jeg vil tro, at Wikimedia med fordel kunne nedbringe deres administations-, finans- og managementprocent lidt. Den ligger pt. på 23%, hvilket er lettere uspiseligt for mange.

Jeg spytter dog gerne i fælleskassen…

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki