10 tips til tidsskrifter, der går fra papir til online

Nichemedier og små fagblade holder fast i deres trykte udgaver, men udviklingen går uafvendeligt fra papir til online. Her er 10 tips, som gør overgangen nemmere.

Stigende udgifter til papir, tryk og distribution, ingen portostøtte og svindende økonomisk opbakning betyder, at små tidsskrifter må nedlægge papirudgaverne og udelukkende udkomme på nettet. Senest har Københavns Universitet nedlagt universitetsavisen: Universitetsavisen dropper papiret, og det bliver ikke det sidste tidsskrift, der går online. En række videnskabelige tidsskrifter er modvilligt på vej på nettet: Forskerne vil udbrede viden – men ikke på internet på grund af krav om fri tilgængelighed.

De små medier har svært ved overgangen fra papir til online, hvor der gælder helt andre regler. Der er ofte modstand i redaktioner og blandt læsere, som har et følelsesladet forhold til papiret og svært ved at se fordelene og mulighederne på nettet.

Det er ikke det bedste udgangspunkt for at træde ind i en helt ny verden, men det er ikke en uoverkommelig opgave, hvis man følger disse 10 råd:

1. Afsæt et år til overgangen fra papir til online
   Overgangen fra papir til online bør ske løbende – helst over et år – hvor den trykte udgave kan markedsføre online-udgaven overfor læserne og gradvist give redaktion og læsere tid til at vænne sig til det nye medie.
2. Benyt et solidt og udbredt publikationssystem
   Det er hverken dyrt eller vanskeligt at udgive på nettet. Der findes fremragende systemer, som er gratis og forholdsvis nemme at komme igang med. Her er et par eksempler:
   • WordPress er verdens mest udbredte software til bloggere, men det er også yderst velegnet til mindre tidsskrifter. Blogs er som regel kendetegnet ved korte artikler og kommentarer fra læserne, men man kan slå kommentarerne fra, hvis man ønsker det, eller have kommentarer på nogle artikler og ikke på andre.
   • Drupal er mere avanceret end WordPress med flere muligheder og større fleksibilitet, men det er også sværere at anvende i begyndelsen.

   Det kræver fagfolk at installere og opsætte et publikationssystem, men både WordPress og Drupal kan sættes i drift på under en time. Derefter skal der foretages nogle tilpasninger, oprettes adgang for skribenter, og disse skal have en introduktion til systemet. Det hele kan gøres på en uges tid.

3. Design er en løbende proces. Begynd enkelt
   Brug ikke tid og penge på design. Publikationssystemer som WordPress og Drupal har et utal af færdige skabeloner, som er pæne, brugervenlige og med få tilpasninger kan anvendes. Et online-medie er aldrig færdigdesignet, og jo mere tid og penge man ofrer på første udgave af designet, desto mere låst er man. Design er en løbende proces. Begynd derfor meget enkelt og lad det udvikle sig efterhånden. Godt design kommer ved at prøve sig frem og aldrig blive færdig.
4. Ingen udgivelsesdag
   Artiklerne skal publiceres online, når de er færdige. De skal ikke publiceres samtidig med den trykte udgave eller senere. På nettet giver det ikke mening at udgive 20 – 30 artikler på en gang og så ligge stille en måned eller to. Glem alt om udgivelsesdage. Det er meget vigtigere, at der sker noget hele tiden.
5. Skriv (også) til søgemaskiner
   Et tidsskrift har potentielt mange flere læsere på nettet end på papir. Der kommer mange læsere fra Google og andre søgemaskiner, men kun hvis redaktionen tager højde for søgemaskinerne i det redaktionelle arbejde. Google favoriserer websteder med høj aktivitet, også derfor skal man udgive løbende og ikke i klumper. Google lægger stor vægt på overskrifter, derfor skal overskrifterne indeholde de ord, potentielle læsere vil søge. Undgå smarte overskrifter med fikse ordspil men skriv, hvad artiklen handler om. Det er lidt af en kunst at skrive til både mennesker og søgemaskiner, men det er bestemt ikke umuligt, og det lønner sig.
6. Benyt nye udtryksformer
   Et fagtidsskrift på papir er ord, ord, ord. Og måske et par billeder. På nettet kan man meget mere. Man kan benytte flere billeder, og hvis man ikke selv har nogle, kan man ofte finde egnede billeder på tjenester som Flickr og PicApp. Man kan også benytte video. Optag et interview eller en forelæsning, læg det på YouTube, hvorfra det kan indsættes i en artikel. Man kan også nøjes med at optage lyden, som så kan downloades og overføres til en iPod eller anden afspiller. Endelig kan man benytte slideshows og præsentationer med Slideshare. Man skal forsøge sig frem og finde de udtryksformer, der er egnet til mediet og målgruppen.
7. Udsend artikler med RSS og e-mail
   Læserne behøver ikke at komme til webstedet for at læse en artikel. Tænk ikke på besøgstal og sidevisninger. Det vigtige er at gøre artiklerne tilgængelige på de måder, der er bedst for læserne og at sikre en stor udbredelse. Hvis læserne ønsker artiklerne tilsendt med RSS eller e-mail, skal de selvfølgelig have det. Det gælder ikke om at have flest besøgende på webstedet – det gælder om at få størst mulig udbredelse og servicere læserne bedst muligt.
8. Skab dialog
   På nettet kan læsere være meget mere end passive konsumenter af information. De kan være aktive deltagere, der medvirker til at skabe et bedre produkt. Tidsskriftet kan i bedste fald blive samlingspunktet for et fagligt netværk. Lad i første omgang læserne kommentere artiklerne – både WordPress og Drupal giver den mulighed.
9. Deltag andre steder på nettet
   Tidsskriftet kan og bør suppleres med aktivitet andre steder på nettet. Find de relevante blogs og skriv kommentarer og gæsteindlæg. Vær med i de relevante grupper på Facebook eller opret en. Opret også en Facebook-side for tidsskriftet. Find eller opret artikler på Wikipedia og deltag i redigeringen. Skriv en Knol. Et tidsskrift på nettet skal ikke lukke sig om sig selv men være en aktiv del af de faglige netværk.
10. Kom igang nu
    Meget få nichemedier og fagblade har en fremtid på papir. Man kan udsætte overgangen til online, men den er uafvendelig. Derfor er det vigtigt at komme igang så hurtigt som muligt, fordi man så har bedre tid til at lære det nye medie at kende, og fordi man kan bruge papirudgaven til gradvist at vænne læserne til overgangen. Den største barriere er modstanden hos redaktion og læsere, og den skal overvindes gradvist.

Se også:

• Vil nogen betale for et nyhedsbrev?
• Universitetsavisen dropper papiret – det var på tide
• Forskerne vil udbrede viden – men ikke på internet

Foto: fdecomite