Tillykke med jobbet, Peter Bro. Men er du helt sikker på, at du er den rette mand?
Den nye leder af Center for Journalistik ved Syddansk Universitet vil skrue tiden tilbage
Søren Storm Hansen
I ugens udgave af radioprogrammet Mennesker og Medier siger den nyudnævnte leder af center for journalistik ved Syddansk Universitet, Peter Bro, følgende:
Vi skal have folk tilbage ind i de journalistik redigerede medier. Det er en af ambitionerne for mit vedkommende.
Centerlederen vil tage kampen op mod Facebook, YouTube, Twitter, Wikipedia og blogs. Det er meget ambitiøst. Held og lykke.
Han burde efter min mening have sagt noget i denne stil:
Vi skal have journalister ind i de nye medier. Vi skal være der, hvor folk er og tilpasse os de nye medievaner. Vi skal deltage i samtalen og gøre brug af den fælles viden. Vi skal redefinere vores rolle og blive bedre til at tale med folk – ikke til folk. Vi skal forstå og deltage i netværket.
Inden ovenstående citat sagde Peter Bro:
Vi har nogle konkrete udfordringer med, at nye medier har betydet, at det er blevet stadig nemmere for borgere at lave noget, der minder om nyhedsformidling. Altså de opdaterer deres egen hjemmeside, de blogger, de laver facebookopdateringer og så videre. Samtidig med, at mange organisationer og virksomheder og partier, som vi snakkede om tidligere, selv begynder at lave noget, der også minder om journalistik. Og det er alt sammen ting og initiativer, der tager folks opmærksomhed væk fra journalistiske produkter. (…) Vi kan simpelthen lære journalister at producere bedre. Simpelthen sørge for at blive mere for flere mennesker. Blive bedre til at få fat i folk. Blive bedre til at lave relevant journalistik. Blive bedre til at lave projekter eller kampagner eller lignende som simpelthen sikrer, at læsere, lyttere, seere og netklikkere bliver i de journalistiske universer i stedet for at stikke ind på deres egne hjemmesider eller holde sammen i små klubber på diverse websites.
Centerlederen tror, at journalistikkens fremtid er at gøre det, de altid har gjort -bare bedre. Han har ikke forstået, at verden har ændret sig. Vi er ikke længere læserlytterseere, og det bliver vi aldrig igen.
Hør hele udsendelsen her: Facebook-journalistik, og spol frem til minut 40.20, hvis du kun vil høre ovenstående.
Og læs Clay Shirky: Aviser og at tænke det utænkelige.
Peter Bros holdninger er desværre temmelig udbredte i mediebranchen, men der er dog håb, hvad udsendelsen også viste. Den begynder med et indslag om brug af Facebook og andre nye medier i journalistikken. Her siger Lars Damgaard Nielsen fra DR, Astrid Haug fra Berlingske Media og Lars Holmgaard Christensen fra Journalisthøjskolen anderledes fornuftige ting, som ironisk nok er i lodret modstrid med Peter Bro.
Se også:
- 3 nye formater for journalistik;
- Begyndelsen til enden for nyheder på web;
- Medierne har brug for et produkt, ikke en forretningsmodel.
Foto: hairymuseummatt.
9 kommentarer
‘Interessante’ udtalelser, Peter Bro kommer med. Men ikke ualmindelige. Faktisk har jeg hørt nogle af de samme netop i dag, hvor jeg har været på Journalisthøjskolen i Århus for at fortælle de studerende på 7. semester præcis det, du selv siger; vær der hvor folk er og lær at lytte til dem og inddrage dem mere.
Hvorfor pokker insisterer ‘de gamle’ i branchen på at kæmpe mod vindmøller?
Måske fordi:
Når virkeligheden får mærkatet utænkeligt, skaber det en form for sygdom i en branche. Lederskab bliver trosbaseret, mens medarbejdere, der har den dristighed at antyde, at hvad der ser ud til at ske, faktisk sker, bliver jaget ind i udviklingsafdelinger, hvor de over en bred kam kan ignoreres. Denne tilsidesættelse af realisterne til fordel for fabuleringerne har forskellige virkninger i forskellige brancher på forskellige tidspunkter. En af virkningerne på aviser er, at mange af deres mest lidenskabelige forkæmpere ikke er i stand til, selv nu, at planlægge til en verden, hvor branchen de kender, er ved at forsvinde.
Baseret på de udtalelser er jeg glad for, at jeg allerede har en journalistuddannelse og ikke skal til at tage den nu.
Det lader generelt til, at der er en kæmpe kløft mellem de “gamle” journalister og den nye generation, der ikke har stirret sig blind på de traditionelle medier og den traditionelle nyhedsformidling.
De “gamle” har oparbejdet en vis respekt og troværdighed blandt de “gamle” i bestyrelsen og på direktionsgangen, og derfor ser vi fortsat dinosaurer som eksempelvis Lisbeth Knudsen, Mikael Kamper og Mette Boch indtage de vigtige poster i mediebilledet.
At det så oven i købet rammer journalistuddannelsen i Odense med Peter Bro i tronstolen gavner i hvert fald ikke de store mediehuse på langt sigt.
Forhåbentlig kan de kommende studerende tænke selv.
Alene det, at han stadig kalder det for “nye medier” gør, at han allerede har tabt på forhånd. Facebook, Twitter, blogs er ikke længere nye medier – de er “bare” medier.
Den avisredaktør og politiker, der først fanger den, vinder. Says I.
Av.
Det står slemt til, hvis Peter Bro ser twitter, facebook,YouTube osv. som sine “fjender”.
En lynkort analyse beder ham i stedet rydde op i det pseudojournalistiske landskab hvor
pressen på det ugentlige pressemøde beder Statsministeren udtale sig om X-Factor.
…et landskab hvor DR og TV2 slås om at udvande journalistikken hurtigst på Go’morgen Danmark, Go’Aften Danmark og Aftenshowet, i hvilke programmer realitystjerner bliver fremhævet som meningsdannere og eksperter, og hvor emnerne kilder laveste fællesnævner nedefra. “De gamle medier” (at han overhovedet stadig skelner) har selv taget turen, via gossip, realitystjerner, ukritisk kopiering af amerikanske koncepter, og følelsespornografi – fra journalistik til “noget der minder om journalistik” som han selv udtrykker det.
Se indad og du skal finde.
Dette blogindlæg er fremragende og lærerigt – men det er desværre mest som skoleeksempel på den holdningsprægede og subjektivt vinklede gengivelse af virkeligheden, som netop adskiller blogs fra god journalistik.
Blogindlægget forstørrer f.eks. en enkelt pointe fra Peter Bros programerklæring på bekostning af hans analyser af borgerjournalistik, henter en enkelt meningsfælle ind til støtte og sparker hele balladen ubesværet ind i det evangelistiske selvsving som findes blandt social media konsulenter og wannabees på Twitter og nærmeste omegn. I dette tilfælde er dagsordenen vist: Den der bedst kan drille den som ikke tror på ”sociale medier” er klog og visionær.
Det Peter Bro vover at gøre i en tid hvor alle taler om at “være til stede på sociale medier” (ofte uden at kunne definere hverken denne tilstedeværelse eller de sociale medier ret præcist) er at gøre sig til bannerfører for journalistiske dyder. Det tager jeg hatten af for – og manden vil få ret i det lange løb.
For manden skelner bl.a. (hvis man ulejliger sig med at høre hvad han siger i sin helhed) imellem en journalistik i offentlighedens tjeneste og den tendensiøse og meningsdrevne snakken på diverse obskure sociale medier, som udgøres af holdninger og på ingen måde kan erstatte godt journalistisk håndværk.
Husk: For 10 år siden talte alle om ny og gammel økonomi og spåede sidstnævntes død. 12 måneder senere var boblen bristet og der var igen kun god og dårlig økonomi. Så talte alle om at ”on demand” ville udrydde flowmedier, men faktum er at folk ser mere TV end de nogensinde har gjort. Nu taler alle om at man skal ”være til stede på sociale medier” – men hvad betyder det?
Vil vi virkelig gerne have vores nyheder fra blogs som denne – eller min egen? Skal journalisterne holde op med at se sig som repræsentanter for et særligt fag og istedet inddrage hvad Maren i Kjæret har fået at spise i alt hvad de laver? Skal du til at læse din avis i bidder af 140 tegn ad gangen? Eller hvad er det egentlig der er ”håb” om?
Og lad mig lige slå det fast: Min egen blog er et super-tendensiøst medie som har til formål at brande mig igennem hårdt vinklede sammenblandinger af meninger, erfaringer og viden. Det er faktisk den blog der skaffer mig alle mine jobs som kommunikationskonsulent og foredragsholder. Jeg kunne aldrig finde på at forveksle den med journalistik og det håber jeg heller ikke at mine læsere gør.
Sociale medier tilbyder subjektive kommentatorspor til den etablerede journalistik. Men hvem ville du helst have til at fortælle dig objektivt, hvad der sker i verden omkring os? En traditionel journalist på en gammeldags redaktion eller bloggeren Anders Colding-Jørgensen? Jeg ved godt hvem jeg ville vælge.
Og er det ikke smukt og ironisk at også dette blogindlæg netop tager udgangspunkt i en RADIOudsendelse lavet af en af vores hæderkronede gammeldags journalister og broadcastet af et af vores ældste mediehuse. Jo go’moren. de gamle medier og den traditionelle journalistik er helt klart ved at være overflødige.
;o)
@ Anders Colding-Jørgensen
Dejligt med lidt uenighed. Jeg ville dog foretrække, at du var uenig i noget, jeg siger.
Ingen påstår, at journalistikken kan eller skal erstattes af Facebook eller blogs. Ingen påstår, at blogs som din eller min er journalistik.
Sagen er bare, at folk tilbringer stadig mere tid på Facebook og lignende, og det må være klart, at mediernes gamle model ikke fungerer længere. Medierne har mistet deres monopol på distribution af information, og det er det monopol, de har levet af.
Skal medierne så forsøge at trække folk tilbage, som Peter Bro mener, eller skal medierne komme til folk?
Jeg tror på det sidste.
Jeg har svært ved at se det ironiske i, at dette indlæg tager udgangspunkt i en radioudsendelse. Jeg har intet imod radioudsendeler og “hæderkronede gammeldags journalister”, og jeg er glad for, at radioudsendelsen ligger på nettet, så jeg kan linke til den.
Dette er ikke et udfald mod journalistik, og jeg har lidt svært ved at forstå, at det kan læses sådan.
På journalistuddannelsen ved universitetet i Denver går man i den modsatte retning. Her bliver de studerende sat til at skrive i Wikipedia:
Journalism students turn to Wikipedia to publish stories.
Students in the university’s Media, Film, and Journalism Studies Department have composed 24 Wikipedia articles this year, covering everything from the gold standard to San Juan Mountains to bimettalism, an antiquated monetary standard.
Demont-Heinrich said the Wikipedia entries didn’t require old-school shoe leather reporting – because the online encyclopedia bars the use of original quotes – but they taught students how to thoroughly research a topic before publishing to a site viewed by more than 68 million people a month.
Trackback
Skriv en kommentar
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook