Først Tyskland, så Frankrig. Vil EU indføre lex Google?

Tyskland og Frankrig vil indføre en lex Google, som pålægger søgemaskiner en afgift for links til mediernes websteder. Nu lufter den franske kulturminister, Aurélie Filippetti, tanker om, at en sådan afgift skal udbredes til hele EU: “Si l’Europe peut avancer unie sur ce dossier, elle sera plus forte” (Hvis Europa kan bevæge sig fremad sammen om dette spørgsmål, vil det være stærkere). Det kunne man læse i Le Figaro: Google menace de ne plus référencer la presse française, hvor det kom frem, at Google truer med at udelukke franske medier fra søgeresultaterne, hvis Frankrig indfører afgifter for links.

Den tyske koalitionsregering vedtog tidligere på året at fremsætte et lovforslag, der pålægger Google en sådan afgift. Loven, Leistungsschutzrecht, er endnu ikke vedtaget af forbundsagen.

Tyskland og Frankrig er de to mest indflydelsesrige lande i EU, og med den franske kulturministers udtalelse er tanken om en fælles EU-lov ikke fjern.

Link-afgift er ikke en ny tanke. I Tyskland har loven været tre år undervejs og første udkast, som blev fremlagt i foråret, omfattede en afgift for alle kommercielle websteder. Da det var svært at blive enige om, hvad kommerciel betyder, omfattede andet udkast kun søgemaskiner, men det tredje og endelige udkast omfatter søgemaskiner og aggregatorer. Blandt disse er tjenesten Google News, som danske medier hele tiden har boykottet og møder modstand flere steder, senest i Brasilien, hvor 145 medier – 90 procent af medierne i landet – vil have betaling for at levere nyheder til Google News: Google News faces mass newspaper boycott in Brazil. I 2007 sagsøgte det franske nyhedsbureau AFP Google for krænkelse af ophavsretten ved at bringe overskrifter, uddrag og billeder på Google News. De indgik en licensaftale; Agence France-Presse, Google settle copyright dispute, men det blev aldrig offentliggjort, om der var betaling involveret – det var der formodentlig.

Lovforslaget i Tyskland blev til efter omfattende lobbyarbejde fra tyske medier, og umiddelbart efter vedtagelsen mødtes tyske og franske medievirksomheder i Paris, hvor de udsendte en fælles erklæring om, at de sammen vil fortsætte bestræbelserne. Talsmanden for det tyske forlag Springer, Christoph Keese, har lagt erklæringen på sin blog på tysk og fransk: Gemeinsame Erklärung deutscher und französischer Verlage zum Leistungsschutzrecht.

Sammenslutningen af spanske dagblade, aede, har også luftet tanker om en afgift til Google, og i Danmark har ideen været fremme flere gange, senest i januar 2012 fra Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen, bakket op af formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, som også har været talsmand for, at teleselskaberne skal betale en afgift til medierne.

Google er selvsagt ikke glade for udsigterne til en afgift. Tidligere på måneden sendte virksomheden et brev til flere franske ministre, hvor de truede med at fjerne franske medier fra deres indeks og påpegede, at der hver måned klikkes 4 mia. gange fra Google til de franske medier: The facts about our position on French copyright proposals. En afgift vil true virksomhedens eksistens, skriver Google, som næppe mener, at den franske lov i sig selv vil true Google på livet, men hvis den indføres i hele EU og siden udbredes til andre verdensdele, er det alvorligt.

Google har før fjernet medier fra sit indeks. Da de tre belgiske medier La Libre, Le Soir og La Capitale i 2006 sagsøgte Google for brud på ophavsretten ved at indeksere de tre aviser på Google News og fik medhold i juli 2011, fjernede Google ikke bare de tre aviser fra Google News men også fra søgemaskinen.

Striden står om, hvem der tjener på hvem. Google påpeger, at de sender millioner af brugere til medierne, hvad der kun kan være til mediernes fordel. Det franske analysebureau AT Internet anslår, at 39,7 procent af de besøgene på franske mediers websteder kommer fra Google.

Medierne afviser ikke, at Google sender trafik, men fokuserer på de søgninger, hvor brugerne ikke klikker på et link, når de har søgt, fordi de allerede får svaret på Googles søgeside. Dermed går medierne glip af trafik men leverer værdien i søgeresultatet, og det bør Google kompensere for.

Det er korrekt, at Google i stigende omfang forsøger at give svaret på søgesiden i stedet for at sende brugerne videre. Hvis man søger vejret i Sao Paolo, får man en aktuel vejrudsigt direkte i søgeresultatet. Søger man 100 DKK i EUR, får man straks at vide, hvor mange euro man får for 100 danske kroner. Ofte kan man få sportsresultater live, for eksempel under store tenniskampe og amerikansk fodbold. Disse svar kommer dog ikke fra medierne men fra indholdsleverandører, Google har aftaler med og betaler.

Medierne vil også opfattes som indholdsleverandører, der giver værdi til Google og derfor skal kompenseres. Google afviser ikke, at medierne tilføjer værdi for Google, men som en undersøgelse viste for nylig, tjener Google ikke noget på links til medierne, fordi Google ikke kan knytte relevante annoncer til de søgninger, der fører til mediernes websteder og derfor sjældent har annoncer ved disse søgninger.

Googles søgemaskine bliver bedre, når medierne er med, men det er ikke en værdi, Google kan omsætte direkte til annonceindtægter, for Google har samme problem, som medierne selv, nemlig at der ikke er penge i nyheder og journalistik. Der er penge i kommercielle søgninger – altså søgninger efter billige ferierejser, mobiltelefoner og vaskemaskiner.

Værdikæden på nettet er ikke så entydig som i den analoge verden.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at Google vil fjerne tyske og franske medier fra søgeresultaterne, hvis afgifterne bliver indført i de to lande, hvad der på kort sigt vil skade medierne mere end Google. Det er dog en balancegang, for EU har allerede kik på Googles dominerende stilling og varslet indgreb, ligesom EU tidligere har stillet krav til Microsoft. Desuden har EU netop pålagt Google at ændre brugen af personoplysninger: EU demands Google privacy rethink.

Google mener tydeligvis, at afgiften er uretfærdig, og at Google tilfører medierne værdi ved at indeksere deres sider og sende brugere deres vej. Det kan ikke være Googles problem, at medierne ikke formår at tjene penge på disse brugere.

Det er endnu ikke klart, hvad lovgiverne i Tyskland og Frankrig mener, et link er værd. Google har netop fremlagt regnskab for tredje kvartal 2012 med et overskud på 2,18 mia. dollar. Det er et fald på 20 procent i forhold til tredje kvartal sidste år, men der er da noget af tage af. Pengene kan dog hurtigt få ben at gå på, hvis de skal finansiere samtlige verdens nødlidende medievirksomheder.

Se også:

• Hvad tjener Google på medierne? Intet ifølge ny undersøgelse;
• Tyskland vil indføre lex Google.

Foto: twak.