Medierne er så småt ved at vågne. Fra i dag er Berlingske Media klar med business-app til iPhone med en freemium-model. Det vil sige, at den er gratis, men man kan få noget ekstra, hvis man betaler.
I den gratis udgave kan man overvåge en aktie og en virksomhed, men vil man overvåge flere, skal man betale abonnement.
Det peger fremad. Som bekendt er det svært at tage penge for nyheder på nettet, men der kan være penge i filtrering af nyheder og personlige tjenester. Vi vil måske betale for tjenester, der sorterer i nyhedsstrømmen og leverer lige præcis de nyheder, vi har brug for.
Jeg kan dog ikke forstå, at Berlingske udvikler en app – og dermed giver 30 procent af omsætningen til Apple, men det er der måske en fornuftig forklaring på.
De burde rulle noget tilsvarende ud på alle platforme og for alle typer historier og sælge overvågning af alt fra enkelte historier og lokalstof til virksomheder og sportsstjerner.
Alle historier skal have et link til overvågning af historien og emnet. I første omgang skal de blot forlange en registrering – ingen penge – og så kan de løbende tilbyde mig nye muligheder.
De kan spørge mig, hvor jeg bor og tilbyde lokale nyheder. Så kan de spørge mig, hvad jeg beskæftiger mig med, og om jeg måske er interesseret i nyheder inden for det område. De skal gå forsigtigt frem og give mig noget af værdi hver gang, jeg giver lidt information om mig selv (er jeg gift, har jeg børn, hvor gammel er jeg, har jeg bil, båd, sommerhus, bor jeg i ejerbolig, hvor tager jeg på ferie).
Hvis de stiller alle disse spørgsmål på en gang, vil jeg næppe svare, men hvis de gør det løbende og hver gang giver mig noget af værdi, vil jeg formodentlig være mere tilbøjelig. Og måske vil jeg betale for noget af det.
Annoncørerne vil elske det. De kan tilmed spørge mig, hvilke annoncer jeg er interesseret i. For eksempel kan de, når vinteren nærmer sig, spørge, om jeg gerne vil se annoncer for vinterdæk (forudsat at jeg har oplyst, at jeg er bilejer). De kunne gøre annoncer til værdifuld information og ikke irriterende støj.
De kan også bede mig bidrage, hvis jeg støder på historier, jeg synes er vigtige.
Jeg har besøgt mediernes websteder gennem 15 år, og jeg kan ikke huske, at de en eneste gang har forsøgt at række ud til mig og skabe en relation. Jo, de har bedt mig deltage i brugerundersøgelser, men de har aldrig forsøgt at inddrage mig og knytte mig tættere til sig.
Det er måske ved at ændre sig med de nye, mobile tjenester. Man har da lov at håbe.
Foto: Alejandro Hernandez.
“Jeg kan dog ikke forstå, at Berlingske udvikler en app – og dermed giver 30 procent af omsætningen til Apple, men det er der måske en fornuftig forklaring på.”
Hvis Berlinske giver applikationen væk, men kræver et gebyr for et password så applikationen kan trække særlige data. Kan Apple så stadig trække 30% af omsætningen?
Så vidt jeg har forstået, skal det foregå via “In App Purchases” og dermed via Apple.
Ok – ja, så danner det bedre mening at lave en almindelige web applikation.
Og netop i dag får vi at vide, at Android overhaler iPhone. Så de skal også udvikle en app til Android – og en række andre. Det virker ikke særlig hensigtsmæssigt.
Mon ikke disse apps, som ikke kan andet end en browser, forsvinder temmelig hurtigt.
Tja, tjo jeg ved ikke – der er meget fokus på de negative sider ved Apple skat – som flere vælger at kalde det. Men man kunne jo prøve at vende den om og spørger om bruger og sælger får noget ud af at komme igennem Apple’s app store. F.eks. sikkerhed mod vira, og at sælge noget i et stort butiksvindue er jo altid attraktivt. Hvis køb og salg sker gennem et Apple’s betalingssystem, så er der en vis tryghed ved at man ikke skal oplyse konto nummeret mere end en enkelt gang etc. etc.
Omkring betaling stiller jeg mig lidt tvivlende overfor at Apple tager 30% af alle transaktioner som sker via en app. Men jeg ved faktisk intet om det, overhovedet. Det lyder bare utroligt.
Jo, mon ikke større udgivere kan forhandle bedre vilkår? Jeg ved det ikke, men jeg har aldrig hørt andre tal end de 30 procent.
Du har ret i, at der kan være en vis tryghed for køberen ved at handle gennem Apple, men gælder det ikke mest for apps udviklet af små, ukendte udviklere? Berlingske burde have så godt et navn, at det ikke er nødvendigt.
Jeg er som sagt ikke 100% på det her – men jeg tror det er 30% af prisen på en app. Når du forærer din app væk, og kræver et gebyr for opdatering af din app. Så koster det ikke noget.
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki