I går stillede Anders Lassen, adm. direktør for Infomedia følgende spørgsmål: Anerkender du ophavsret som en legitim ret og et effektivt redskab til at skabe værdifuldt indhold?
Han stillede ikke spørgsmålet til mig – hvad der ikke skal forhindre mig i at svare – men til Philipp Schindler, som er Googles boss i Nordeuropa og var i København i går: Google har alt – også lidt gode råd til medierne.
Spørgsmålet indeholder en påstand; at ophavsret fremmer produktion af kvalitet.
Den påstand er temmelig almindelig men så vidt jeg ved aldrig dokumenteret, og jeg tillader mig at tvivle på den.
En bog er beskyttet af ophavsret 70 år efter forfatterens død. Er der i fuld alvor nogen, der tror, at en forfatter ville skrive færre eller dårligere bøger, hvis ophavsretten blev sænket til 10 år efter bogens udgivelse – eller fjernet helt? Og bruger forfatterens arvinger indtægterne fra værket til at skabe nyt indhold af høj kvalitet?
Måske ville det gå omvendt. På nettet kan gamle værker indgå i nye sammenhænge og være grundlag for ny kvalitet. Som det er nu, er gamle værker gemt væk og utilgængelige – blandt andet hos Infomedia. De færreste har en økonomisk værdi i sig selv – det er ikke mange tekster, der sælger et år efter udgivelsen. Hvis de lå på nettet uden ophavsret, kunne de måske bruges til noget.
Jeg tvivler på, at Anders Lassen virkelig mener, at ophavsretten er “et effektivt redskab til at skabe værdifuldt indhold”. Jeg tror, han prøver at beskytte sin forretning, som er en database med artikler.
Det er selvfølgelig legitimt at beskytte sin forretning, men måske er det bedre at udvikle den frem for at bygge mure omkring den.
Er ophavsretten god for Infomedia? Det tvivler jeg faktisk også på.
Vi har altid opfattet en bog eller en artikel som et værk med sin egen kvalitet. Det nye er, at disse værker kan indgå i sammenhænge. De er ikke isolerede. Ved hjælp af en simpel teknologi – et link – kan de knyttes sammen.
Det er en kvalitet, som man ignorerer, når man opfatter en tekst som et isoleret værk. Ophavsretten forhindrer, at værkerne indgår i sammenhænge og dermed hæmmer ophavsretten kreativiteten og kvaliteten. At oprette et link er en kreativ handling, og et link kan have høj kvalitet og være meget værdifuldt.
Ophavsretten understøtter gamle forretningsmodeller, der er under voldsomt pres. Det er sket før, at gamle forretningsmodeller blev presset, men så vidt jeg ved, er det aldrig lykkes at forhindre det nye, og det nye har altid vist sig at skabe nye forretningsmodeller – omend det var svært at se, da de var nye.
Se denne underholdende og lærerige gennemgang af den teknologske udvikling: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?
Og ovenstående indlæg er netop et eksempel på min pointe. Det er skrevet af en amerikansk professor og oprindeligt udgivet i amerikansk, juridisk tidsskrift. Jeg har fundet det på nettet via et link, jeg har oversat det og genudgivet det her med forfatterens tilladelse. Det er ikke gemt væk i en lukket database som fx. Infomedia, og det har i kraft af et link og min oversættelse fået en udbredelse, det ikke ville have fået, hvis det var gemt væk.
Jeg tvivler på, at lukkede systemer som Infomedia har en fremtid, og jeg tvivler på, at ophavsretten er god.
De tunge drenge fra den gamle verden vil kæmpe for den, men den er allerede under pres nedefra. Creative Commons er en mere lempelig ordning og et opgør med den meget restriktive ophavsret. Jeg har en fornemmelse af, at stadig flere forfattere vil benytte Creative Commons, fordi de ser klare fordele.
Tilbage står de tunge drenge fra den gamle verden med deres lukkede systemer, som langsomt tømmes for indhold, fordi al kvaliteten siver ud, hvor det kan indgå i sammenhænge – den nye kvalitet.
Foto: kerto.co.uk.
Vi er enige om at man kan tvivle på, om ophavsretten er skruet rigtigt sammen, som den er i dag. I en remix-kultur hæmmer den i sin nuværende form “kreativiteten og kvaliteten”. Og 70-års reglen, der historisk udelukkende blev lavet for at tækkes Disney-koncernen, er heller ikke for smart.
Men der er et par faktuelle fejl i din redegørelse.
Creative Commons er for det første ikke et “opgør” med ophavsretten. Det er en standardiseret måde at afgive hele eller dele af ophavsretten ved hjælp af en letforståelig licensaftale. På den måde giver CC et reelt valg for de der har ophavsretten, hvorvidt de vil lempe på vilkårene eller ej.
For det andet er der ikke mange forfattere (eller kunstnere) der er enige med dig i, at ophavsretten er et problem. De er nemlig ikke begejstrede for at afgive retten til at bruge det de selv har skabt. Forfatterforeningen i Danmark er fx ikke vild med ideen. Så ideen om at det kun er de tunge drenge, der er bag af dansen, er ikke korrekt.
I glemmer vist en ting og der er at man sagtens kan bruge andres værker i dag.
Man skal bare spørge dem først og er det så slemt?
Jeg er jo selv dækket af ophavsretten men vil da gerne dele de ting jeg skriver med andre hvis de kan få noget nyt og spændende ud af det.
De skal bare spørge mig og så sige jeg gerne ja.
Men samtidig vil jeg godt have at snyltere som på ingen måde selv er kreative bare tager mine tekster og udgiver dem selv under eget navn og evt tjener penge på dem.
Det kan jo på ingen måde gavne mig.
Men spørg gerne om lov og så er der ikke mere i det.
@ Karsten
Det kan nok såre din forfængelighed, hvis nogen genudgiver dit værk i deres eget navn, men skader det dig? Det tvivler jeg på.
Og de gengiver dit værk under eget navn for at omgå ophavsretten. Hvis der ikke var nogen ophavsret, ville de formodentlig gengive det i dit navn.
Jeg tvivler på, at manglende ophavsret vil skade ophavsmændene, og jeg har aldrig set data, der understøtter den påstand. Men Anders Lassen går jo langt videre. Han mener – formuleret som et spørgsmål – at ophavsretten er “et redskab til at skabe værdifuldt indhold”.
Vi får altså mere værdifuldt indhold på grund af ophavsretten. Det tror jeg slet ikke på.
Måske er det ligefrem omvendt, som en ny bog påstår: Mangel på copyright byggede Tyskland.
Du har ret i, at man bare kan spørge dig, om man må bruge dit værk, men jeg kan kun spørge dig, hvis dit værk er tilgængeligt. Den amerikanske professors værk, som jeg linker til i indlægget, var tilgængeligt, så jeg kunne spørge ham. Hvis det ligger i en lukket database som Infomedia, kan jeg ikke finde det og slet ikke linke til det.
Dette handler om to ting:
Anders Lassen vil beskytte ophavsretten, så han har monopol på værkerne, og han vil begrænse tilgængeligheden, så han kan tjene penge på adgangen til værkerne.
Jeg tror, at alle vil være bedre tjent med, at vi fjerner ophavsretten og øger tilgængeligheden – også Anders Lassen og de forfattere, som Toke ganske rigtigt skriver også er modstandere af mindre ophavsret.
Vi mennesker har en tendens til at fokusere på truslerne fra det ukendte – ikke se mulighederne.
Jeg tror, der er kan skabes nye værdier i sammenhænge, og øget tilgængelighed er grundlaget. Og jeg har en fornemmelse af, at det vil ske på trods af ophavsret og utilgængelighed. Skaberne af værkerne vil selv se en interesse i det, men der går nok et par år endnu, før det trænger helt ind til medlemmerne af forfatterforeningen.
Jeg har udgivet to romaner og podcasts af samme under Creative Commons med de simple begrænsninger, at folk ikke må anvende dem kommercielt eller ændre i værkerne. Indhold på http://www.bogradio.dk er udgivet på samme måde. Ligeledes er hundredevis af radioprogrammer siden 1999 foræret væk til ikke-kommercielle radiostationer. Modellen er god og anvendelig, og jeg synes ikke det skader mine interesser at folk kan nyde disse arbejder uden at betale. Ingen har dog spurgt, om de må remixe romanerne. Jeg er i tvivl om total afskaffelse af rettigheder er klogt for alle kreative produktioner. Det virker trygt og behageligt, at folk spørger først. Dermed kan den ansvarlige “justere” efter vilkårene, som jo ikke altid er ens.
@ Søren: Hvis en virksomhed skal invester betydelige ressourcer i udvikling af et produkt, fordi forskning er dyrt, går udviklingen i stå hvis enhver bare kan producere produktet billigere i Kina. Hvordan skal pengene som er invetsteret i dyr forskning komme hjem igen?
Der er forskel på at stille et radioprogram eller en artikel som ikke har kostet alverden til rådighed for andre, og så at blive plagieret på noget som man har investeret betydelige personlige eller økonomiske ressourcer i at frembringe.
Det må selv den mest forhærdede pirat kunne forstå.
du har i øvrigt begrænset adgangen til din egen Facebook-profil, selvom du har angivet et link til den ovenfor. Hvorfor det? Skulle alt ikke deles?
@ Morten Rasmussen
Jeg tvivler på, at udviklingen går i stå, fordi man kan kopiere. Tværtimod er jeg temmelig overbevist om, at det skaber mere udvikling.
I modebranchen går der ikke en måned, fra en designer har vist en kreation frem til den er kopieret af H&M, men intet tyder på, at det skader designerne, og de er ihvertfald ikke gået i stå.
Lego er blevet langt mere innovative, efter deres patenter er udløbet rundt omkring i verden. Patenterne var en sovepude.
Argumentet om, at udviklingen går i stå uden ophavsret er mere end 100 år gammelt, og det er blevet modbevist igen og igen. Jeg har aldrig set pålidelige data, der understøtter argumentet men mange eksempler på det modsatte.
Jeg skal ikke afvise, at det kan være tilfældet i nogle brancher, måske medicinalindustrien, men som generel regel tror jeg ikke på det.
Og adgangen til min profil på Facebook er begrænset, fordi jeg ikke bruger den, men man skal have en for at se, hvad alle de andre foretager sig.
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki