Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA

Den hollandske EU-parlamentariker Marietje Schaake mener, at ophavsretten skal reformeres, før der indgås aftaler som ACTA

07.02.2012
Søren Storm Hansen

Marietje SchaakeOphavsretten er forældet og udviklingen løbet fra den. ACTA må ikke vedtages. Lad os fokusere på reformer af ophavsretten, så mulighederne på internettet kan blomstre, i stedet for at lade forældede forretningsmodeller begrænse det frie marked og kriminalisere publikum.

Dette er et gæsteindlæg af Marietje Schaake, hollandsk medlem af EU-parlamentet. Indlægget er min oversættelse af We Need Copyright Reform, Not ACTA!

Som medlem af Europa-Parlamentet glæder jeg mig meget over den øgede opmærksomhed, Anti-Counterfeiting Trade Agreement, ACTA (dansk udgave, PDF) har modtaget i de seneste uger. Det tog noget tid, før et massivt ramaskrig brød ud, men nu ser vi proteststemmerne lyde højere og højere.

Internettet er et fantastisk værktøj til at advare politikerne om alle farerne ved denne traktat, ligesom internettet var et redskab til at mobilisere folk mod SOPA og PIPA i USA. Hvis en lobby skal være effektiv, må den imidlertid være baseret på fakta. Misinformeret kritik hjælper dem, der støtter ACTA.

ACTA-traktatens farer og trusler deles af fortalere for ytringsfrihed og grupper, der ønsker bedre adgang til medicin. ACTA forsøger at håndtere en række vidt forskellige spørgsmål og gør derfor ikke et godt job med nogen af dem. Desuden er der alvorlig bekymring for de utilsigtede skadevirkninger, ACTA vil medføre.

Desværre har bekymringer fra virksomheder, ngo’er og politikere ikke ført til et bedre resultat. Det skyldes dels den uigennemsigtige måde, hvorpå ACTA er etableret og forhandlet. Som demokratisk valgt repræsentant mener jeg ikke, det er statens rolle at beskytte forældede forretningsmodeller, og jeg mener, det er vores opgave at sikre demokratisk kontrol.

Ud over at fokusere på detaljer om, hvad ACTA vil og ikke vil gøre, er det vigtigt at tage et skridt tilbage og se på det større perspektiv. Som en der går ind for reform af ophavsret, navnlig harmonisering af ophavsret i Europa, tror jeg ikke, at strengere håndhævelse af forældede systemer er nyttigt eller relevant. Håndhævelse er ikke engang muligt i mange tilfælde, og ikke uden at krænke folks grundlæggende rettigheder.

Men der er et stort pres i retning af at håndhæve forældede juridiske strukturer om ophavsret fra underholdningsindustrien. ACTA vil låse alle underskrivende lande til et system for håndhævelse af ophavsretten, som stiller den demokratiske proces med at vedtage de nødvendige reformer af vore love, der passer til den digitale tidsalder, dårligt.

Den hurtige udvikling af informationssamfundet og alle de nyskabelser, vi har set i de seneste omkring 15 år, har ændret måden, vi lever. Folk kan håndhæve deres grundlæggende rettigheder til adgang til information og ytringsfrihed ved hjælp af internettet. Krænkelser af menneskerettighederne er dokumenteret og deles på tværs af verden, og den måde vi har adgang til og deler oplysninger og kultur som nyheder, musik og film er ændret for evigt. De fleste regler om ophavsret var udviklet til trykpressen og kodificeret internationalt, før selv radioen blev opfundet.

Nogle af de vigtigste EU-love, der regulerer internettet, blev etableret før sociale medier og peer-to-peer-deling tog fart. E-handelsdirektivet fra 2000 og direktivet om ophavsret fra 2001 blev vedtaget uden viden om de nye tjenester, som er udviklet i løbet af de seneste 10 år. Igen og igen er det bevist, at direktiverne og deres nationale implementeringer ikke passer til den digitale tidsalder, der fulgte umiddelbart efter. Opsplitningen af den europæiske ophavsret sætter EU, som er kendt for sin kulturelle rigdom, i en konkurrencemæssig ulempe i forhold til USA.

Ophavsret og E-handel er nødt til at passe til de avancerede informationssamfund, vi nu lever i. For at skabe et blomstrende digitalt indre marked i Europa er vi nødt til at analysere retspraksis fra de seneste 12 år med hensyn til internettet, lytte til de skabende, innovatorer og forbrugere. Hvis vi ønsker at tjene forbrugere, kunstnere og virksomheder, er vi nødt til at finde en ny balance med ophavsret. Alle aspekter af ophavsret skal diskuteres: de eksklusive rettigheder, begrænsninger og undtagelser, kollektiv ledelse, håndhævelse, osv. Først derefter skal vi drøfte, hvordan man håndhæver den nyfundne balance på den internationale arena, som med ACTA.

ACTA må ikke vedtages. Lad os fokusere på reformer for at tillade mulighederne på internettet at blomstre, i stedet for at lade forældede forretningsmodeller begrænse det frie marked og kriminalisere publikum. Desuden fortjener sundhedstrusler som følge af forfalsket medicin en bedre løsning end ACTA. Deltag med mig i at give udtryk for din bekymring med denne traktat, så vi kan etablere fleksible regler om ophavsret, som er egnet til det 21. århundrede.

Se også: ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande.

Foto: Wikipedia.

Mere om: Politik

4 kommentarer

Der er lukket for kommentarer.

Nyeste indlæg

Medieevolution: Fra det ejbølske stadie til det dyrbyske
Der er 11.335 verdenskendte mennesker. De 102 + 1 er danske
Anmeldelse: Jab, Jab, Jab, Right Hook: How to Tell Your Story in a Noisy Social World. af Gary Vaynerchuk
Chefredaktør på Berlingske myrder ikke praktikant
Nej, du er ikke produktet, fordi det er gratis
For en snemand, siger filosofferne, dufter alt af gulerod
Derfor taber medierne: Det er ikke fint at være netjournalist
Vejen til berømmelse: De 10 mest googlede svenskere er bloggere. 3 af de mest googlede danskere er
Anmeldelse: Writing on the Wall. Social Media – The first 2000 Years. Af Tom Standage
Anmeldelse: Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution. Af Fred Vogelstein

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki