Ifølge dagens udgave af Børsen vil Superbest oprette en blog “så forbrugerne kan få svar på alle de spørgsmål, de måtte have”.
Kødskandalen diskuteres overalt på nettet – bare søg Superbest. På blogs og i debatfora får forbrugerne luft for deres vrede. Ingen efterspørger en blog, hvor ledelsen i Superbest besvarer spørgsmål. Der er faktisk ingen, der stiller spørgsmål.
Superbest kunne allerede nu – altså i dag, i dette øjeblik – tage en rundtur til Facebook, blogs og debatfora. Her kunne de skrive kommentarer og indsætte links til deres nye kvalitetsprogram, som ligger på superbest.dk. Mon ikke det ville virke hurtigere og bedre end at oprette en blog.
Og hvis de vil oprette en blog som en del af krisestyringen, hvad venter de så på? Udtalelsen fra direktør Frank Sørensen i dagens udgave af Børsen faldt i går, og der er stadig ingen blog – jeg kan ihvertfald ikke finde den. Det tager ikke en time at oprette en blog, men de har måske nedsat en arbejdsgruppe, der skal formulere debatregler, fastlægge design og uddelegere opgaver.
Det er der ikke tid til. Hvis man skal have en blog i en akut krise, så opret den – lad være at snakke om den. Brug blogger.com eller wordpress.com. Eller opret en gruppe på Facebook.
En blog er dog næppe egnet til den slags akut krisestyring. Den skulle være oprettet for måneder siden, hvis den skulle have nogen gennemslagskraft i dag.
Kom i stedet ud på nettet – der hvor forbrugerne er – og fortæl, hvad I har gjort og hvad jeres nye kvalitetsprogram går ud på.
Hvorfor er virksomheder så bange for deres kunder?
Superbest annoncerer i søndagsaviserne, at deres blog vil åbne onsdag den 18. november:

Jeg havde en god oplevelse med deres online shopping. Læs mere her
http://marketear.blogspot.com/2009/11/online-grocery-shopping-superbest.html
Trackback
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki