Julekortet skal produktudvikles

Julekortet er godt for Post Danmark, men det kan blive bedre med en lille indsats kaldet service

31.12.2007
Søren Storm Hansen

En del brancher er pressede af nye digitale produkter og distribution over nettet. Musikbranchen, filmbranchen, aviserne og bogbranchen er under forandring.

Og så er der den gode gammeldags brevpost.

Svaret på udvikling i markedet er udvikling af produkterne, noget musikbranchen har forsømt og som nu koster dem dyrt: Kunderne kan ikke lide dit produkt: sagsøg dem.

Produktudvikling betyder ikke nødvendigvis, at man skal gøre alt digitalt og distribuere det hele over nettet, man kan også udvikle sine eksisterende produkter.

Post Danmark kunne for eksempel produktudvikle julekortet med lidt inspiration fra Japan.

I Japan sender man ikke julekort, men nengajo, nytårskort. De skal ankomme til modtageren den 1. januar – hverken før eller senere. Og det gør de. Der bliver sendt mange millioner nytårskort i Japan, og de er alle fremme på dagen.

Japanerne kan sende nytårskort allerede fra 1. november, men postvæsenet bringer dem først ud den 1. januar. Se det er smart.

Det er ikke afsenderen, som skal forsøge at ramme den rigtige dag for at få kortet frem så tæt på nytår som muligt. Man kan roligt sende kortet i god tid, når bare man skriver nenga (med japanske skrifttegn altså) på kortet eller benytter et af posvæsenets fortryke nytårskort.

Sådan skal det gøres, og Post Danmark kunne gøre det samme med julekort. Man skal blot bede afsenderen påsætte et lille julemærkat, så Post Danmarks sorteringsmaskiner kan se, at det er et julekort. Der kunne være et særligt mærke for firmajulekort, der helst skal være fremme lidt tidligere: Firma-julekortet blev (igen) sendt for sent.

Man kunne udsende et par ark af mærkaterne til samtlige husstande og virksomheder i god tid inden jul og samtidig minde om den udmærkede tradition med at sende julekort.

Eller man kunne samarbejde med de eksisterende julemærker og garantere, at alle kort og breve med et af Post Danmark godkendt julemærke bliver leveret på rette tidspunkt.

Julemærkefonden – julemærkets opfinder – er i øvrigt en af de organisationer, der har produktudviklet: E-julemærket: En succes med nye udfordringer. E-julemærket omsatte i år næsten 750.000 kroner, en stigning på 25 procent i forhold til 2006.

Til gengæld er omsætningen af det traditionelle julemærke faldet med 10 procent til 2,3 millioner kroner, hvad der har fået Julemærkefonden til at bede om ekstra hjælp fra danskerne: Julemærkesagen har brug for din hjælp.

Post Danmark kunne give Julemærkefonden denne hjælp – og samtidig hjælpe sig selv. Det kan nås inden næste jul.

Mere om: PR og reklame

En kommentar

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aarhus og Katrineholm viser, hvorfor nettet kræver nye journalistiske formater
Mediernes arvesynd og fremtidens levevej
Alt er remix. Ophavsret og patenter truer udvikling
Skolebørn skal lære, at censur er godt
Ministre misinformerer om ACTA
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki