Franskmændene har for tiden en dille med at holde fester på offentlige pladser arrangeret over Facebook. Hidtil har der været 58 i forskellige byer, og der er planlagt yderligere 32, deriblandt en i Paris på søndag. Det er politiet ikke meget for: Paris police ban mass “Facebook aperitif” party.
Internet – og især tjenester som Facebook – er rigtig smart til at mobilisere masserne, og myndigheder overalt i verden må nok indstille sig på, at dette fænomen er kommet for at blive – både uskyldige fester med lidt for meget alkohol og mere alvorlige ting.
Man kan forbyde det, hvad der vist er den naturlige reaktion for politimyndigheder de fleste steder i verden, men man kan også spille med og få sig en nem PR-succes.
For et par år siden var der et lignende arrangement i Kongens Have i København. Der var over 13.000 tilmeldte på Facebook, og det lignede en udfordring for myndighederne: Derfor er danskerne verdens lykkeligste folk.
Det københavnske politi blandede sig ikke men holdt uden tvivl øje. Arrangørerne af festen holdt møder med Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har ansvaret for Kongens Have. DSB udlovede gratis togbilletter og holdt et opvarmningsarragement på Nørreport station. Det hele forløb i god ro og orden, og der mødte ifølge B.T omkring 2.000 op.
Det var en god historie, og alle var glade.
De parisiske politimyndigheder burde se festen på søndag som en mulighed. Festen holdes på pladsen ved Eiffeltårnet, og den er ikke så svær at holde styr på. De kan møde op – talstærkt men med et smil – og gøre deres for, at alle får en god oplevelse.
Det ligger måske ikke til det franske temperement, men sikke en mulighed for at fortælle politiets vigtigste historie: vi er til for at hjælpe, beskytte og servicere folket.
Foto: eisenbahner.
I Aarhus har gruppen Strandfest Århus (http://www.facebook.com/strandfestaarhus) også tiltrukket sig opmærksomhed.
Det startede også med lidt bange anelser fra myndighederne, men efter lidt dialog ser alt fint ud: http://jp.dk/indland/aar/kultur/article2050369.ece
Der er dog, så vidt jeg ved, ikke sat dato på festen endnu.
Mvh
David
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki