Reklamer skal følge indhold – ikke websteder

29.11.2007
Søren Storm Hansen

En af de fantastiske ting ved nettet er, at indhold kan rejse. Tekst, musik, billeder og video opstår et sted og kan spredes for alle vinde.

De traditionelle medier kan ikke lide, at deres indhold rejser. Indholdet skal nemlig finansieres af reklamer, og reklamerne rejser ikke ud sammen med indholdet. Reklamerne er knyttet til webstedet, derfor ønsker medier, som finansieres af reklamer, at indholdet bliver på deres websted og at publikum kommer til indholdet – ikke at indholdet kommer til publikum.

Medierne skal holde op med at opfatte deres websted som forretningen. De skal opfatte hver enkelt artikel, video og billede som en forretning i sig selv.

Det kan man med en video. Ligesom tv-stationerne indsætter deres logo i et hjørne af tv-skærmen, kan man indsætte reklamer i selve videoen. Denne reklame vil så følge videoen på sin rejse. YouTube har for nylig introduceret en lidt smartere model: YouTube introducerer InVideo-reklamer.

Og nu er der begyndt at komme andre og smartere former for indlejrede reklamer:

Billedbureauet Corbis – det næststørste i verden – vil give bloggere og små online-medier lov til at benytte deres billeder gratis. Disse billeder vil så være forsynet med en lille reklame og kan rejse ud i verden og tjene penge til fotografen og billedbureauet. Læs mere hos Read/WriteWeb: Corbis Offers Free Photos to Bloggers – With a Catch.

Adobe og Yahoo har netop annonceret, at de sammen vil tilbyde en annoncemodel for pdf-dokumenter, hvor de indsætter annoncer i selve dokumenterne. Dokumentet kan så rejse ud i verden og tage reklamerne med. Læs mere hos Reuters: Adobe and Yahoo test running ads inside PDF documents.

Både billed- og pdf-reklamerne kan udskiftes efter dokumentet er rejst ud. Indholdsproducenterne kan altså have tusindvis eller millionvis af små reklamepladser overalt på nettet, hvor de hele tiden kan sælge nye reklamer. De er ikke afhængige af besøgende på deres websted. De behøver faktisk slet ikke et websted. Hele nettet er deres annoncemedie, og hver stump indhold er sin egen forretning.

Ved at knytte reklamerne til indholdet – ikke til webstedet – kan indholdsproducenterne koncentrere sig om at producere godt indhold og overlade distributionen til nettets organiske natur.

Mere om: PR og reklame

En kommentar

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki