Anmeldelse: Cognitive Surplus, af Clay Shirky

Vi vil skabe store ting – du og jeg. Vi vil gøre det i fællesskab i den fritid, vi får stadig mere af. Vi vil gøre det, fordi vi er kreative og generøse, og fordi vi gennem internettet kan.

Vi er ikke mere kreative eller generøse end tidligere generationer, men vi har mere tid og flere muligheder.

Derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale, siger Clay Shirky i bogen Cognitive Surplus og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.

Clay Shirky underviser og forsker på “Interactive Telecommunications Program” ved New York University og har fungeret som konsulent for en lang række store virksomheder og organisationer. Han har tidligere udgivet bogen Here Comes Everybody. Her på dSeneste har han bidraget med indlægget Aviser og at tænke det utænkelige.

Det kan godt være, at vi bruger en stor del af vores kreativitet på ligegyldige ting som lolcats (billeder af katte, der siger fjollede ting), men vi skriver også Wikipedia og Ushahidi, og nørderne iblandt os har skabt projekter som styresystemet Linux.

Måske bruger vi det meste af vores kreativitet på lolcats og andre ting, der næppe gør verden til et bedre sted, men det er væsentlig bedre at skabe noget dumt eller ligegyldigt end at sidde passivt foran tv. Shirky er ikke en fan af tv.

Bogen handler om at forstå, hvad der motiverer os, dele videoer på YouTube, billeder på Flickr, vores liv på Facebook.

Vi gør det gratis og de fleste af os uden motiver om egen vinding. Vi skaber værdien af disse tjenester, men vi får ikke del af indtægterne. Vi er gratis arbejdskraft.

Det er faktisk ikke nyt, og Clay Shirky illustrerer det meget godt med et eksempel: stamværtshuset.

På et værtshus koster en øl tre gange mere end hos købmanden, men vi går alligevel på værtshus. Vi betaler ekstra for det sociale miljø, værtshuset stiller til rådighed. Værtshusets egentlige værdi er os selv. Vi burde forlange penge af værtshusholderen, for uden vores værditilvækst kunne værtshuset ikke tage tre gange så meget for en øl.

Det er samme mekanisme på sociale netværk. Vi har ikke noget imod, at ejerne af netværket tjener penge på den værdi, vi skaber. Vi er værdien, men vi forventer ikke penge for det.

Man skal altså ikke spørge, hvorfor vi gør det gratis – men hvorfor vi gør det.

Og man skal heller ikke spørge, hvor vi får tiden fra, for vi har masser af tid. Clay Shirky regner sig frem til, at den tid, amerikanere årligt bruger på at se TV, svarer til at skrive Wikipedia 2000 gange. Hvis man forestiller sig, at vi alle flytter bare 1 procent af vores tid fra passiv tv-seening til aktiv deltagelse på nettet, kan vi skabe det mest utrolige.

Det kommer vi også til, mener Shirky. Vi har kun set begyndelsen.

Det kræver dog de rigtige rammer. Wikipedia er en ramme, som vi udfylder. Vi har tiden, vi har overskuddet, og vi er generøse med vores viden. Vi skal bare organiseres rigtigt, derfor har organisationer skabt omkring generøsitet stort potentiale.

For at skabe disse rammer, skal man forstå os og indrette systemerne, så de understøtter den sociale, kreative og generøse adfærd, vi hellere end gerne udviser. Her er et kort foredrag baseret på bogens eksempler:

Clay Shirky: How cognitive surplus will change the world.

Shirkys bog minder om Morten Bays Homo Conexus (læs anmeldelsen her), da de begge forsøger at forstå og forklare, hvad der sker i disse år; hvad der driver os; hvem vi er. Der holder ligheden dog også op. Morten Bay mener, at en helt ny type menneske er på vej. Shirky mener ikke, at vi adskiller os stort fra tidligere generationer – vores muligheder gør. Tidligere generationer havde gjort nøjagtig det samme. De gjorde faktisk det samme, men de havde ikke noget internet, så det kunne ikke skalere.

Clay Shirky: Cognitive Surplus – Creativity and Generosity in a Connected Age, 242 sider.

Køb Cognitive Surplus hos Saxo.

Se også:

• Anmeldelse: Homo Conexus – Netværksmennesket;
• Anmeldelse: Lyt til elefanterne;
• Anmeldelse: Groundswell.