Anmeldelse: Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis. Af Anna Ebbesen og Astrid Haug

På side 68 slog det mig: Denne bog har udtalelser og eksempler fra en lang række fremtrædende aktører i de nye medier, og ikke en eneste af disse aktører har tilknytning til de gamle medier.

Vi er midt i en medierevolution, og gammelmedierne, der for få år siden bestemte, hvem der skulle have taletid, er ikke nævnt med et eneste ord i en bog, der beskriver denne medierevolution. Ikke et eneste af bogens mange eksempler er fra de store mediehuse.

Har forfatterne overset noget eller er gammelmedierne fuldstændig irrelevante i den nye verdensorden? Få svaret sidst i udsendelsen.

“Lyt til elefanterne” af Anna Ebbesen og Asrid Haug er en slags vejledning til virksomheder, organisationer og andre, der ønsker et overblik over de nye, digitale medier og forsøger at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til Facebook, Twitter, blogs og hvad det ellers hedder for tiden.

Forfatterne har talt med nogle af dem, der har haft, og har, en rolle i denne udvikling. Bogen er værd at læse alene for denne liste over personer og de blogs, tjenester og websteder, de bruger deres fritid eller arbejdstid på, for der er mange steder at gå på opdagelse og få inspiration.

Et af de mange gode eksempler er fagforeningen FOA, som i forbindelse med en strejke benyttede stort set alle nye medier for at finde ud af, hvad der fungerede. En af deres erfaringer – som ofte bliver overset – var, at de trængte bedre igennem med deres synspunkter ved at deltage rundt omkring på nettet end ved at oprette egne tjenester.

Virksomheder og organisationer er mest optaget af egne tjenester, og denne strategi bliver opmuntret af konsulenter, der tjener penge på at implementere disse tjenester. Publikum er alle mulige steder, og det giver ofte langt mere mening at opsøge publikum end at forsøge at trække publikum til sig.

Hvorfor åbne en butik i sidegaden, når man kan få en bod helt gratis på hovedgaden. Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke, men det er den slags spørgsmål, en bog som denne skal stille. Den kan ikke nødvendigvis give de rigtige svar til alle, men den kan ved hjælp af eksempler vise, hvad der har fungeret for andre, og den opgave løser “Lyt til elefanterne” fortrinligt.

De fleste eksempler er fra Danmark, og det er bogens styrke, for det kan være svært at omsætte internationale erfaringer til danske forhold. Lignende bøger på markedet er amerikanske og eksemplerne svære at forholde sig til.

Bogen kunne visse steder godt være lidt mere konkret. For eksempel står der, at man skal overvåge nettet for at holde øje med, hvem der taler om en, men der står ikke, hvordan man gør. Det kan du dog se her: Sådan holder du øje med, hvad der bliver sagt om dig.

Og nu til svaret på det store spørgsmål. Er der virkelig ikke et eneste traditionelt medie, der har forstået, hvad det drejer sig om og gør sig fortjent til en bemærkning i en bog om nye medier? Jo, Informeren får et par linjer i bogens afsluttende kapitel. Og jo, Benjamin Media får en del plads.

Men DR, TV2, Berlingske, JP, Politiken og hvad de ellers hedder. Har de ikke bidraget med noget som helst? Nej, det har de ikke. De forsøger stadig at presse deres gamle formater ned over det nye – hvad der ikke vil lykkes. Så det er helt fortjent, at de bliver ignoreret i en bog som denne.

Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis. 176 sider. Gyldendal Business.

• Køb Lyt til elefanterne hos Saxo eller AdLibris;
• Følg med på forfatternes blog.

Se også:

• Anmeldelse: Homo Conexus – Netværksmennesket;
• Anmeldelse: Groundswell.