![]()
På to måneder er antallet af danskere på Facebooks danske netværk vokset fra 20.000 til over 85.000. Det samlede antal danskere på Facebook kan meget vel være det dobbelte, og hvis udviklingen går som i Sverige og Norge, hvor Facebook har fået hurtigere fat, kan der være en lille million danskere på Facebook inden årets udgang.
Antal medlemmer af Facebooks nationale netværk:
| Danmark | Sverige | Norge | |
| 28/8 * | 20.000 | 150.000 | 330.000 |
| 10/10 * | 65.000 | 472.000 | 381.000 |
| 22/10 | 85.000 | 563.000 | 398.000 |
* Tal via Fyra nyanser av brunt.
Det er langt fra alle, der melder sig ind i de nationale netværk – det er helt frivilligt – og ifølge Facebook Flyers er der i øjeblikket 828.000 svenskere og 890.000 nordmænd på Facebook. Man kan ikke se antallet af danskere.Facebook Flyers (kræver medlemskab af Facebook) er målrettede tekstannoncer i stil med Google Adwords. Man kan sammensætte sin målgruppe ud fra nogle af de oplysninger, medlemmerne giver om sig selv (køn, alder, politisk holdning, civilstand, uddannelse og arbejdsplads), og under opsætningen kan man se, hvor mange medlemmer der er i den målgruppe, man har sammensat. Facebook Flyers kan ikke målrettes til danske medlemmer, men man kan se en del om svenske og norske.
Ifølge Facebook Flyers har de svenske og norske medlemmer en nogenlunde ligelig kønsfordeling og halvdelen af dem er under 25.
Erhvervslivet har fået øjnene op for det hastigt voksende samlingssted. I sidste uge sprang Electrolux ud på Facebook. Se Dagens Media: Electrolux jagar kunder på Facebook. Det gjorde de med ordene:
Facebook og digital markedsføring er interessant, fordi vi der har mulighed for at komme til kunderne, hvor de er, i stedet for at de skal komme til os.
Facebook er uden tvivl også interessant for en del danske virksomheder og organisationer, hvis medlemstallet fortsat vokser med samme hast. Politikerne har fået øjnene op for fænomenets popularitet, og blandt andre Mogens Lykketoft har oprettet en profil.
Antallet af danskere på Facebook rundede 1 million omkring 1. september 2008. Se udviklingen her: Nu kan man se det korrkte antal danskere på Facebook.
Trackback
Slipper vi for lort, hvis der ikke er toiletpapir?
Kommer den personlige nyhedstjeneste nu?
Tyskland offer for Streisand-effekten
Modebloggerne har haft deres 15 minutter – nu forsvinder de
Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?
Anmeldelse: Sådan redder de journalistikken, af Jakob Elkjær
Kære Annegrethe. Her er opskriften på den nærende, korrekt researchede, kvalitetsbevidste men dog kvikke journalistik
Den nye dille: Lip dub
Forbes: Bloggere er ikke længere onde. Alle journalister skal blogge
TV og internet smelter sammen
Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.
Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki