Ugens hovedpiner: Heillmann, Toyota og Motrin

En tysk politiker, en japansk bilfabrikant og et amerikansk medicinalfirma kom galt afsted i sidste uge

18.11.2008
Søren Storm Hansen

MotrinDet går stadig oftere galt, når personer eller virksomheder forsøger at kontrollere nettet. Her er to eksempler og en bonushistorie fra den forløbne uge:

Eksempel 1: Den tyske politiker Lutz Heilmann fik i weekenden lukket den tyske udgave af Wikipedia, fordi han ikke brød sig om sin biografi. Den er nu åbnet igen: German Wikipedia Back Online After Controversial Shutdown.

Resultatet var en enorm opmærksomhed og at hele Tyskland nu ved, hvad han er sur over – og beskyldes for. Hans biografi på Wikipedia er siden i fredags læst 658.749 gange. I hele oktober måned blev den læst 1.280 gange.

Eksempel 2: Verdens største bilfabrikant, Toyota, vil ikke have, at kunderne tager billeder af deres egne biler og lægger dem på nettet som screensavere: Toyota Takes After Ford In Claiming Ownership Of Fan Photos.

Ford har tidligere været efter sine kunder af samme grund og fik ikke noget ud af det. Virksomheder kontrollerer ikke deres varemærke på nettet, og det er sjældent en god ide at sende advokater efter sine kunder – slet ikke de kunder, der er så glade for produktet, at de tager billeder af det og lægger dem på nettet. Disse kunder er måske de bedste sælgere, virksomheden har.

Bonus: Medicinalfirmaet McNEIL-PPC lagde en reklamefilm på deres websted, hvor de påstod, at mødre fik ondt i ryggen, skuldrene og nakken af at bære deres børn i seler. Disse smerter kan så dulmes med virksomhedens smertestillende piller Motrin: Moms on Twitter make Motrin rethink.

Det fik mødre op af stolene og resulterede i en proteststorm på Twitter og andre tjenester. McNEIL har nu fjernet filmen og undskyldt på motrin.com, men den kan selvfølgelig stadig ses på YouTube.

Det sker stadig oftere, at virksomheder kommer galt afsted. Jeremiah Owyang vedligeholder en liste over hændelserne, som er god at blive klog af: A Chronology of Brands that Got Punk’d by Social Media.

Jeremiah har også opdelt det typiske forløb af disse hændelser i fem stadier: Categorization of Brand Backlash Storms.

Her er de fem stadier i overskriftform, og det siger sig selv, at virksomhederne skal bestræbe sig på at lægge låg på krisen i fase 1 – hvad Motrin næsten nåede:

  1. Kunder gør oprør mod virksomheden på sociale tjenester;
  2. Historien spredes til de traditionelle medier;
  3. Historien vil ikke dø og resulterer i ændringer i virksomheden; ansættelser, fyringer, nye politikker. Sagen bliver et case study, som for eksempel Dell Hell;
  4. Kortsigtet økonomisk konsekvens i form af faldende salg, øgede omkostninger eller fald i aktiekursen;
  5. Langsigtet økonomisk konsekvens. I værste fald går virksomheden fallit. Det er der dog ingen eksempler på.

Se også:

Foto: adamr.stone

Mere om: Sociale medier

En kommentar

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki