Introduktion til Web Widgets – den nye forretningsmodel

13.07.2007
Søren Storm Hansen

Widgets er fremtiden, siges det, og der er nok noget om det, for de er overalt.

En widget er en lille dims, jeg kan sætte på min blog – eller hvilket som helst websted – som viser indhold fra et andet websted. Det er en slags websted i webstedet. En lille område, hvor indholdet styres fra et andet sted på web. Der findes også widgets, som man kan lægge på computerens skrivebord og altså ikke på et websted, men dette indlæg handler udelukkende om widgets på web.

På denne blog er der mange widgets:

  • Dagens links, som altid er det andet indlæg på forsiden. Dem indsætter jeg fra del.icio.us. Det er smart. Jeg opretter et bogmærke i del.icio.us, og så er det straks på min blog. Jeg kan tilmed tilpasse designet, så de indgår som en naturlig del af indholdet. På den måde kan jeg opdatere bloggen, mens jeg surfer på nettet.
  • Amazon til anbefaling af bøger. Jeg bruger den for eksempel øverst i dette indlæg. Jeg kan anbefale en bog – eller alt muligt andet fra Amazon, og hvis du fører musen hen over billedet af bogomslaget, viser Amazon flere oplysninger, blandt andet pris. Hvis du klikker, kommer du til Amazons websted.
  • YouTube til videoer. Den er i dette indlæg. YouTube ejes af Google, og de er begyndt at eksperimentere med reklamer i videoerne.
  • SlideShare viser PowerPoint-præsentationer. Den bruger jeg her.

Jeg bruger widgets, fordi de hæver kvaliteten af min blog. Udbyderne af widgets tilbyder mig dem for at komme ud til publikum. Amazon er ikke så afhængig af at få kunder til deres eget websted, hvis de kan få deres websted ud til kunderne i form af widgets.

Med widgets kan en virksomhed komme derhen, hvor publikum er, i stedet for at trække publikum til sig.

Almindelige annoncer placerer man selvfølgelig også der, hvor publikum er. Men filosofien bag widgets er en anden. Hvor annoncer sjældent har noget med indholdet på webstedet at gøre, er widgets som regel relevante.

Hvis en virksomhed kan tilbyde mig relevant indhold til min blog, vil jeg bruge det. Det hjælper, hvis jeg får penge for det (som med Amazon), men det vigtigste er relevans, og jeg bruger gerne andres indhold uden at få noget for det, hvis det hæver kvaliteten af min blog.

Via: The Evolution of Web Widgets: From Self-Expression to Media Companies.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki