Kampagnen var en succes. Vi fik mange venner på Facebook og Twitter. Så stoppede vi. A hva?
Det egentlige arbejde på sociale netværk begynder, når kampagnen slutter
Søren Storm Hansen
Facebook og Twitter er ikke særlig egnede til kampagner men rigtig gode til at opbygge relationer. Kampagnen hurtigmums.dk fra Fødevareministeriet er endnu et eksempel på, at virksomheder, det offentlige og deres reklamebureauer bruger medierne forkert: Minister bag kampagne med falske indlæg.
De opretter en side på Facebook: Mums – Hvad skulle det være?. De opretter en profil på Twitter: HurtigMums. Så afvikler de kampagnen og afslutter på Twitter med “Så er kampagnen slut for denne gang. Her er afslutningsvideoen med fødevareministeren”.
Kampagnen sluttede i december 2010, men der er stadig 114, der følger den på Twitter og 730 på Facebook. De har altså fat i nogle mennesker, og så slutter de, for nu er kampagnen forbi, og pengene er sluppet op. Snart skal der tænkes på en ny kampagne, og det hele begynder forfra.
Kampagner skal dø. I dette tilfælde handler det om at få sundere fast food, og jeg har en fornemmelse af, at det er et meget langt og sejt træk. Når kampagnen slutter, er de først lige kommet i gang, og det er her, de sociale netværk kan anvendes til at sprede budskabet, men det tager tid.
Alle elsker kampagner. Der er et forløb og et budget og – nogen gange – et målbart resultat. Man indkalder et reklamebureau, og så kører den. Når den er slut, kan man udråbe den som en succes.
Nu sidder man tilbage med 844 mennesker på Facebook og Twitter, som kunne være grundlaget for en folkelig bevægelse for sundere fast food, men dem svigter man, for det var bare en kampagne ikke et alvorligt forsøg på at gøre noget ved problemet.
Det egentlige arbejde begynder nu – med de 844 mennesker. Glem reklamebureauet og få nogle engagerede folk i ministeriet eller hyret af ministeriet til at pleje de mennesker, der har købt budskabet og engageret sig. Det er ikke en kampagne men fast arbejde uden slutdato. Det skal på driftkontoen ikke i et kampagnebudget.
6 kommentarer
Et helt generelt problem med “projektkulturen” – jeg kunne nu godt finde meget mere grelle eksempler på hvordan offentlige institutioner måler deres egen succes på medie-omtale i stedet for reelle resultater – nå, håber de var glade for pengene
Tror meget, at fænomenet særligt opstår i det offentlige, hvor man prøver at isolere problemstillinger, som man vil adressere og løse med et kortsigtet budget. Og der er jo, som du belyser i indlægget ikke altid den bedste måde… især ikke, når det er større problemstillinger og man bruger sociale medier.
Heldigvis er der andre offentlige myndigheder, der er noget bedre kørende. I Aarhus har kommunens Natur og Miljø afdeling deres egen Facebook side: http://www.facebook.com/renbyaarhus?sk=info
Her informeres løbende om de kampagner, der kører. Siden fungerer mere som en “sag”, og kampagnerne skaber opmærksomhed om denne. Men her sidder også nogle dedikerede medarbejdere, hvis arbejde det er at arbejde på denne sag… også på lang sigt.
Du har ganske ret David, det er jo forbløfende let selv at administrere sider på facebook, INGEN grund til at involvere eksterne.
Synes i øvrigt at Kommunerner skulle overlade dette markedsføringsarbejde til frivillige/praktikanter.
Man skal dog passe på med at anvende facebook til markedsføring via. kampagner på facebook, det kan let blive en dyr fornøjelse – som f.eks. Kræftens Bekæmpelse måtte sande.
Fristelsen er stor fordi det er så ufatteligt let – på 5 minutter har man en kampagne med reach på 2,5 millioner, der kan nå 700.000 visninger på < 24 timer.
Ja, det er en skam, at der står 844 lettere engagerede borgere og dør hen. Er enig i at man kunne få meget mere ud af det ved at lave mere vedholdende informationsarbejde.
Budgetter har nok en del af æren for projekttænkningen. Der hersker desuden stadig en Vi-har-et-problem-så-vi-laver-en-pjece-tænkegang mange steder hos det offentlige. En tidsbegrænset kampagne på sociale medier er et digitalt symptom på den tankegang.
Spot on, Søren. Super godt indlæg, som bør give stof til eftertanke i mange virksomheder + offentlige institutioner. Er samtidig helt enig med @Kim Bach, når det kommer til brugen af ekstern administrator. Opsætning af markedsføring af kampagnen kan med fordel outsources til eksterne bureauer, men administration og “vedligehold” kan ligeså godt ligge hos afsender selv.
Måske skal man skifte projektlederen ud med en leder: Brugerinvolvering handler om ledelse.
Skriv en kommentar
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook