Ministre misinformerer om ACTA

Rigtige kunstnere elsker piratkopiering og tjener fedt på det

11.02.2012
Søren Storm Hansen

Fremtidsvej spærretDe tre ministre Ole Sohn, Pia Olsen Dyhr og Uffe Elbæk har i fællesskab begået, hvad de kalder Fakta om ACTA.

Artiklen er et udmærket eksempel på det største problem med ACTA: Sammenblanding af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Ministrene springer frem og tilbage mellem de to ting, som var de det samme, men det er to meget forskellige ting.

Varemærkeforfalskning går ud på at sætte andres navn og logo på sine produkter. Piratkopiering kopierer selve produktet. Hvordan de to meget forskellige ting kan ende i samme aftale er mig en gåde.

Nej, det er faktisk ikke en gåde. Underholdningsindustrien (piratkopiering) vil meget gerne i klub med medicinalindustrien (varemærkeforfalskning), fordi kopimedicin er farligt, og den hopper ministrene på. Det er godt gået af underholdningsindustriens lobbyister.

Og lobbyisterne har også fået de tre ministre til at tro på de udokumenterede påstande om kunstens forfald:

På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet.

Nej, kunstnere går ikke “glip af muligheden for at få betaling”. De har flere muligheder for at få betaling, end de nogen sinde har haft. Kunstnerne kan faktisk få betaling direkte fra kunderne og slippe for mellemmænd.

Og nej, kunstneres inticament til at lave ny kunst bliver ikke forringet. Vi lever i den mest kreative tid overhovedet. Aldrig er der produceret mere kunst. Vis mig en kunstner, der har mistet “inticamentet” på grund af piratkopiering. Det er noget vrøvl.

Og nej, kunstnernes “økonomiske mulighed” er ikke blevet forringet. Kunstnere tjener mere nu, end de gjorde før piratkopiering:

De tre ministre burde iværksætte en undersøgelse om danske kunstneres indtægter. Lad os finde ud af, om de er dårligere stillet.

Sagen er, at piratkopiering øger salget. Den brasilianske forfatter Paulo Coelhos skriver på sin blog: “Pirates of the world, unite and pirate everything I’ve ever written!” Han har blandt andet skrevet Alkymisten, som han selv “piratkopierede” i Rusland:

In 1999, when I was first published in Russia ( with a print- run of 3,000), the country was suffering a severe paper shortage. By chance, I discovered a “pirate” edition of The Alchemist and posted it on my web page.

An year later, when the crisis was resolved, I sold 10,000 copies of the print edition.

By 2002, I had sold a million copies in Russia, and I have now sold over 12 million.

When I traveled across Russia by train, I met several people who told me that they had first discovered my work through the “pirated” edition I posted on my website.

Og han slutter indlægget med:

“Pirating” can act as an introduction to an artist’s work. If you like his or her idea, then you will want to have it in your house; a good idea doesn’t need protection.

Piratkopiering skader ikke kunstneres “økonomiske mulighed”, det øger mulighederne, fordi det udbreder kendskabet. Et andet eksempel: Free Monty Python Videos on YouTube Lead to 23,000% DVD Sale Increase. Ja, du læste rigtigt. Salget af DVDer med Monty Python eksploderede, da al materiale blev gratis.

Underholdningsbranchen ynder at sige, at en piratkopi er et mistet salg, og de fremlægger gerne og ofte tal, der viser, hvor mange millioner de er gået glip af ved at sætte kroner og øre på en piratkopi. Det kan man ikke. En piratkopi er ikke et mistet salg – den kan faktisk føre til salg, som eksemplerne med Paulo Coelhos og Monty Python viser.

Der er tre måder at imødegå piratkopiering:

  1. Læg sag an mod alle – altså dine fans. Virker ikke;
  2. Reguler internet. Virker ikke;
  3. Tilbyd et produkt, folk vil have. Virker.

ACTA skal skrottes, og de tre ministre skal lytte til den hollandske EU-parlamentariker Marietje Schaake: Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA.

Foto: dSeneste.

Mere om: Sociale medier

3 kommentarer

Svar fra handelsministeren:

Kære Lars Brink Christensen,

Mange tak for din henvendelse og din interesse for ACTA-aftalen.

Debatten om ACTA-traktaten har handlet om de mulige negative virkninger for ytringsfriheden og internettet. Jeg vil derfor gerne slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred. Traktaten medfører heller ikke ændringer i borgernes adgang til eller brug af internettet.

En del af kritikken over for ACTA har sammenhæng med de massive tilkendegivelser mod to amerikanske lovforslag, også benævnt SOPA og PIPA, som handler om intellektuelle rettigheder på internettet. Men der er ingen sammenhæng mellem ACTA og de to amerikanske lovforslag. I modsætning til SOPA og PIPA medfører ACTA ikke regler, der begrænser borgernes adgang til internettet. Der er ingen love, der skal ændres i hverken EU eller Danmark, som følge af en ratificering af ACTA.

Formålet med ACTA er et helt andet end de amerikanske forslag. Det handler om at få en bedre international håndhævelse af de immaterielle rettigheder og forhindre større og organiserede overtrædelser af disse rettigheder. De fleste mennesker kender til det omfattende og udbredte salg af kopivarer.

EU’s toldmyndigheder vurderer, at den ulovlige kopiering er tredoblet i perioden fra 2005-10, og at de europæiske virksomheder og lande årligt mister tocifrede milliardtab som følge af dette misbrug. Det er et kæmpe problem både for virksomhederne og for væksten og beskæftigelsen. Og det er baggrunden for, at EU i 2007 gik i gang med aftalen.

I Danmark og EU har vi allerede en række regler, som effektivt beskytter virksomhederne mod kopiering og anden misbrug af de immaterielle rettigheder. Traktaten udbreder denne beskyttelse til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for EU. Den gør det dermed lettere for virksomhederne at håndhæve deres rettigheder også uden for EU i lande som bl.a. USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz.

ACTA får heller ingen betydning for TRIPS-aftalerne og leveringen af billigere medicin til ex HIV/AIDS i Afrika.

Vi har også udarbejdet et faktaark, som forhåbentlig besvarer dine øvrige spørgsmål. Det kan hentes på Udenrigsministeriets hjemmeside ved brug af følgende link:

EU vil stoppe handlen med kopivarer

Med venlig hilsen

Pia Olsen Dyhr

Der er lukket for kommentarer.

Nyeste indlæg

Redaktionel iværksætterkultur
Anmeldelse: Etik for journalister på nettet. Af Jakob Albrecht og Andreas Marckmann Andreassen
Historietimen: Skat på internet er forsøgt af musik, medier, Martin Thorborg, FN og nu film
Anmeldelse: Sig du kan li’ mig – indholdsstrategi for sociale medier. Af Astrid Haug
Politiko – det blev endnu en avis
Politiken kan få 100.000 digitale abonnenter, hvis de holder op med at sælge journalistik
Anmeldelse: How Google Works. Af Eric Schmidt og Jonathan Rosenberg
Facebook har vundet: Medier er nu underleverandører af gratis nyheder. Slå igen med faglig dating
Forsigtig optimisme: Denne gang har medierne måske forstået, at internet ikke er en distributionsform
Stakkels Jakob Willer

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki