Når Lasse Jensen forstår mediebilledet, er der håb

Journalisten Lasse Jensen, som bestyrer radioprogrammet Mennesker og Medier på DR, konstaterer i Information, at Etablerede medier sidder tungt på nyhederne men ikke kan tjene penge på nettet, som står for en voksende del af nyhedsforbruget.

Samtidig går det bedre for de nye medier, altså tjenester som Facebook, Twitter og min for tiden foretrukne, Google Plus.

Lasse Jensens klumme giver et indblik i, hvordan mange journalister opfatter de nye medier og et inddirekte indblik i, hvorfor de ikke kan lære af de nye medier og bruge nogle af de virkemidler, der i de senere år har vist sig så effektive.

Han konstaterer, at der er større viden om brugeradfærd end nogen sinde, og …

… den øgede viden styrker økonomien alle de steder, hvor de uredigerede, uformulerede, uprioriterede og helt personlige informationer florerer. Der hvor den helt detaljerede viden om brugerne effektivt bruges til at sælge målrettede annoncer. Der hvor journalistikken er erstattet af en uendelig mængde information.

Den beskrivelse af de nye medier er meget almindelig men forkert. De er ikke uredigerede; de er redigeret af den enkelte bruger. Redigeringen består af udvælgelsen af kilder, og det kan være venner og familie, men det kan også være faglige netværk, virksomheder, organisationer, myndigheder eller gammelmedier. Det er en anden form for redigering, men det er bestemt ikke uredigeret, og det er slet ikke “en uendelig mængde information”. Der er færre “nyheder” i min daglige, selvredigerede strøm på nye medier, end der lukkes ud fra hver af de store gammelmedierns netredaktioner.

Jeg ved ikke, hvad Lasse Jensen mener med, at informationerne på de nye medier er “uformulerede”, så den springer vi over, men de er bestemt ikke uprioriterede; de er prioriteret af mit netværk. Jeg følger folk, der følger med og deler det, de finder interessant. Jeg har prioriteret at følge disse folk, og de har prioriteret at dele bestemt information med mig. Jeg følger ikke alle, og de deler ikke alt. Det er meget prioriteret – og det er til forskel fra gammelmediernes websteder prioriteret efter mine behov.

Det er meget enkelt og meget effektivt – hvis man følger de rigtige. Lasse Jensen har over 2000 venner på Facebook. Nogle af dem er nok “rigtige”, men der er alt for mange, og med mindre han gør udstrakt brug af Facebooks listefunktioner, er hans nyhedsstrøm på Facebook ubrugelig og formodentlig et sted, hvor “helt personlige informationer florerer”. Lasse Jensens beskrivelse af de nye medier er nok en meget præcis beskrivelse af hans egen strøm på Facebook.

Så længe mediefolk tror, at de nye medier er steder, “hvor journalistikken er erstattet af en uendelig mængde information”, vil de næppe tage ved lære af de nye medier og forstå, hvad der er galt med deres eget produkt. Lasse Jensen strejfer end ikke den kætteriske tanke, at der skulle være noget galt med produktet. Han glæder sig over, at vi forbruger gammelmediernes produkter som aldrig før og konkluderer, at de har “noget”, de nye ikke har:

Og dette “noget” er i al sin gribende enkelthed journalistik. De kan opsamle, opspore, registrere, formulere og prioritere den stadigt voksende nyhedsstrøm bedre end alle de andre.

Produktet er altså i orden. Dette er kernen af mediernes problem: De tror, produktet er i orden, det er bare lige det med prisen.

Man har ikke et godt produkt, fordi 90 procent af befolkningen benytter det (gratis). Og produktet er ikke, som Lasse Jensen mener, journalistik. Det har det aldrig været. Hvem ville købe en avis, hvis man fjernede tv-programmer, vejrudsigt, sportsresultater, aktiekurser, debatstof og andet ikke-journalistik?

En avis er en pakkeløsning, hvor journalistik er en del af indholdet. Den model fungerer ikke på nettet, hvor det har vist sig, at vi vil have individuelle løsninger – og der må da meget gerne være journalistik i. Der må også gerne være målrettede annoncer, hvad nogle journalister finder uetisk, mens det åbenbart er etisk at vise mig annoncer for noget, jeg slet ikke har brug for.

Der er dog bevægelse i mediekredse: Netnyheder bliver målrettet til dig skriver journalisten.dk, og bemærk ordet “bliver” – som om, det var noget nyt. Netnyheder har i årevis været målrettet mig, men den personlige filtrering har medierne ikke tilbudt, den skulle jeg finde i de nye medier, som i øvrigt ikke er så nye mere.

Og de tager udfordringen op: Twitter is building a media business using other people’s content. Det gør de med beredvillig hjælp fra gammelmedierne, der dagligt fodrer tjenester som Twitter:

• Politiken;
• Berlingske;
• Jyllands-Posten;
• Information
• Ekstra Bladet;
• BT;
• DR;
• TV 2.

Og så videre. Så mens medierne forsømmer at udvikle deres eget produkt, bidrager de til, at deres største konkurrenter kan udvikle deres.

Det er produktet, der skal skrues på, og det kræver, at der gøres op med de misforståelser, der florerer i mediekredse, også hos Lasse Jensen:

Det er en gammel sandhed, at de gamle medier i en generation har vænnet os forbrugere til, at nyheder og journalistik på nettet er gratis.

Det er ikke en gammel sandhed – det er en vedtaget sandhed. Den sande sandhed er, at medierne har haft betalingsmodeller siden 1995, men de har med ganske få undtagelser ikke fungeret. Når man ikke kan få penge for sit produkt, kan man se på to faktorer; prisen og produktet. Mindst en af dem er forkert. Medierne så tidligt på prisen, og de har aldrig taget blikket fra den. Ingen har for alvor set på produktet, og mediernes produkt på nettet er i dag stort set identisk med deres produkt i 1995.

Det er det, der er tankevækkende og foruroligende – de to ord, der afslutter Lasse Jensens klumme.

Se også:

• 3 grunde til, at medierne ikke kan få betaling på nettet:
• Ingeniører overtager nyhederne: hvad nu, journalister?

Foto: dSeneste.