I onsdags oprettede Rigspolitiet en side på Facebook med den lakoniske titel Politi. Det er et forsøg, som løber 2 – 3 månder, skriver Jens Gregersen, Kommunikationschef hos Rigspolitiet: Politiet går på Facebook.
Det er lidt tidligt at vurdere indsatsen, men indtil videre har opslagene været de samme nyheder, som findes på Politi.dk/nyheder, og det ser ud til, at Facebook betragtes som en publiceringsplatform. Der er ikke et ord om landsrettens dom i onsdags, der fastslog, at politiet handlede ulovligt under COP15 i 2009, da de lod anholdte demonstranter sidde på jorden i flere timer, og det kunne man måske have fået en spændende debat ud af. [Opdatering 27. januar] Nu er der, og debatten er i fuld gang: Om COP15-dommen.
Brugerne kan ikke skrive opslag på siden, men man kan besvare politiets opslag. Det lader dog ikke til, at politiet agter at indgå en debat. Det kan ændre sig, men så skal forsøget nok køre længere end et par måneder – jeg ville anbefale et år, for det tager tid at finde formen.
Mens Rigspolitiet øver sig på Facebook, kan vi andre se lidt på, hvad politiet i andre lande gør.
Min absolutte yndling er Delhi Traffic Police, hvor tilgangen er lodret modsat den danske:
Den svenske side Polisen minder meget om den danske. Den drives også af landets øverste politimyndighed, og der er et pænt aktivitetsniveau. Også lokalt har det svenske politi sider, for eksempel Polisen i Värmland, hvor borgerne godt kan skrive opslag på væggen men sjældent gør det. Se oversigt over Polisen i sociala medier.
Det norske politi har blandt andet Oslo politidistrikt – Seksjon for Volds- og seksualforbrytelser. Man kan ikke skrive opslag. De informerer, beder om borgernes hjælp og linker til relevante historier i medierne. Hos Politiet i Vestfold kan borgerne skrive opslag men også her sker det sjældent.
I USA har blandt andre LAPD en side, men den er ikke særlig vedkommende, og kun få borgere følger den – i skrivende stund 447, hvilket er mindre end nogen af de nævnte svenske og norske. Selv den nye danske side er større med 1.374 abonnenter.
Så er Polizei Hannover med 97.772 abonnenter mere populære og langt bedre. De informerer godt og relevant og får temmelig mange kommentarer. Og deres tagline er sød: “Alles in Ordnung?”
Se også:
Foto: dSeneste.
Oslo politi er også på Twitter (@oslopolitiops), hvor de informerer om (små)ting, der foregår lige nu. Jeg forestiller mig, at det kan være meget nyttigt.
Mandag den 30. januar forsvandt politiets side på Facebook uden at efterlade sig noget spor. I dag, tirsdag, er den stadig væk. Rigspolitiet skriver på politi.dk:
Politiets facebookside forsvundet
Onsdag den 25. åbnede Rigspolitiet en profil på Facebook. I løbet af de første fem dage fik siden over 2300 ’likers’, og der var en livlig debat i tilknytning til de postede indlæg. Mandag den 30. først på aftenen ’forsvandt’ siden imidlertid pludseligt, og det er i skrivende stund ikke lykkedes at finde hverken siden eller årsagen til dens forsvinden. Facebook-teamet arbejder på højtryk for at løse problemet.
Og så kom siden tilbage efter et lille døgn. Politi.dk skriver:
Politiets facebookside oppe at køre igen
Politiets facebookside, der har været lagt ned siden mandag den 30. januar, er oppe at køre igen. Klokken ca. 11.30 tirsdag den 31. januar kom siden pludselig – uden varsel – til syne. Vi er i øjeblikket i dialog med Facebook om, hvad årsagen til lukningen var.
Rigspolitiets kommunikationschef Jens Gregersen gennemgår politiets overvejelser med Faacebook: Fuld udrykning på Facebook.
Aarhus og Katrineholm viser, hvorfor nettet kræver nye journalistiske formater
Mediernes arvesynd og fremtidens levevej
Alt er remix. Ophavsret og patenter truer udvikling
Skolebørn skal lære, at censur er godt
Ministre misinformerer om ACTA
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki