Virksomheders succes med markedsføring på Facebook

Lego, Nutella og Victoria's Secret hitter på Facebook

18.06.2008
Søren Storm Hansen

Victorias Secret PinkAntallet af danskere på Facebook er knap 680.000 ifølge Facebook Ads, og det er så mange, at en del virksomheder bør kaste et blik på muligherne for markedsføring. De danske medlemmer af Facebook fordeler sig efter egne oplysninger således:

Mænd: 213.700
Kvinder: 283.760

Alder Mænd Kvinder
13 – 17: 11.200 21.300
18 – 25: 89.560 133.160
26 – 30: 52.280 66.840
31 – 40: 47.920 49.680
41 – 50: 9.080 9.600
51 – 60: 2.740 3.000
61 + : 1.260 860

Facebook tilbyder flere muligheder for at nå specielle målgrupper gennem Business Solutions:

  • Annoncer
  • Sider – (Pages)
  • Platform (applications)
  • Afstemninger

Desuden kan man oprette en gruppe eller en begivenhed. Disse tilbud er ikke er særligt rettet mod virksomheder, men mange benytter dem.

Dette indlæg kaster et blik på nogle af de virksomheder, der benytter grupper og sider – begge dele er gratis.

  • Grupper er ment som fællesskaber omkring en interesse og kan oprettes af alle. Det er ikke tilladt virksomheder at oprette en profil på Facebook – profiler er kun for mennesker – men man kan oprette en gruppe for virksomheden eller et produkt eller måske en værdi, virksomheden lægger vægt på.
  • Sider er mere fleksible end grupper og specielt beregnet til virksomheder. Man kan tilføje applikationer og sende meddelelser til alle sidens fans. Desuden er sider – som det eneste på Facebook – åbne for andre end medlemmer af Facebook. Alle kan altså se dem, og de bliver også indekseret af Google.

Nedenstående er en liste over virksomheder med større eller mindre succes på Facebook. Der er vist nok omkring 10.000 virksomheder repræsenteret på Facebook, så denne liste er langt fra komplet, men den giver et indtryk af, hvad der fungerer. Nøglen til succes er evnen til at opbygge et fællesskab eller at have et produkt, som kunderne i forvejen har et særligt forhold til.

Lego

Facebook-siden Lego har 45.869 fans, som diskuterer og uploader billeder og videoer. Lego har desuden programmet Lego City, hvor man kan bygge sin egen virtuelle by. Programmet har 81.037 daglige brugere. Det må vist kaldes en succes.

DR

DR’s radioprogram Harddisken har oprettet en gruppe på Facebook, som naturligt nok hedder: Harddisken. Der er 569 medlemmer, og det kan de vist være godt tilfredse med.

TV- og radioprogrammer kan godt gøre sig på Facebook, hvis de har et trofast publikum. Bil-programmet Top Gear og underholdningsserien HollyOaks har meget populære sider.

En serie som TV3’s 2900 Happiness burde nok overveje en side på Facebook når sæsonen begynder til efteråret i stedet for deres kedelige forum på tv3.dk. Der er allerede over 20 fan- og hadegrupper for serien.

Victoria’s Secret Pink

De fleste kender Victoria’s Secret for lingeri og et årligt modeshow, der ligner luksusludernes festparade. Men de har også en tøjserie under navnet Pink og en af de mest populære sider på Facebook: Victoria’s Secret PINK med 375.810 fans.

Nutella

Nutellas side har 252.643 fans og er også blandt de mest populære på Facebook. Desuden er der over 500 Nutella-grupper, hvoraf Nutella is SEX in a Bottle er den største med 22.527 medlemmer. Grupperne er næppe oprettet af virksomheden selv, og jordnøddesmørrets succes skyldes nok, at det er lidt mainstreamkult, hvilket ikke er noget, man lige bliver på en eftermiddag.

Ticketmaster

Ticketmaster formidler billetter til koncerter, sportsbegivenheder mv. Det svarer til det danske Billetnet – som er en del af Ticketmaster. Siden Ticketmaster United States har 62.641 fans og stor aktivitet. Der annonceres begivenheder, og man kan finde videoer og billeder og ikke mindst få kontakt med andre, der skal med til samme koncert.

Verizon

Den amerikanske tele-, bredbånds- og tvgigant Verizon har netop nedlagt Verizon Community og flyttet alle aktiviteterne til Facebook: Verizon. Siden har på kort tid fået over 20.000 fans, og der er meget aktivitet. Verizon annoncerer løbende nye begivenheder og har en række applikationer.

Blockbuster

Videoudlejningsforretningen Blockbuster har 1.770 fans, og applikationen Movie Clique med 190 daglige brugere. Det er ikke den danske afdeling af Blockbuster, men den amerikanske, så tallene er ikke imponerende.

Sprite

Læskedrikken Sprite fra Coca-Cola henvender sig til de 18 til 25 årige, som der er mange af på Facebook. Siden Spritesips har 2.454 fans og det tilhørende program Sips har 7 daglige brugere. Det er altså ikke den store succes og viser, at der skal mere til end et kendt varemærke.

Electrolux

Electrolux har hverken en gruppe eller en side på Facebook men har udviklet applikationen Lunch Club, som man kan bruge til at invitere sine venner på frokost. Den har i skrivende stund ingen brugere.

Kender du andre gode eksempler, så hit med dem i kommentarerne.

Se også: Facebook er til sjov, ikke business

Foto: Sweet-Vanilla

Mere om: Sociale medier

6 kommentarer

H&M har en side på Facebook: H&M med 128.588 fans, billeder, videoer og masser af rekationer fra kunderne. Sådan skal det gøres.

Og så har de et temmelig tjekket virtuelt prøverum: Dressingroom.

Det undrer mig lidt at en virksomhed som Ticketmaster ikke har en Specialdesignet Facebook velkomstside. Det er ellers en vigtig ting, når man laver markedsføring på Facebook

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki