Weber grill – meget mere end mad

Weberklubben.dk har kuglegrill og gasgrill og opskrifter og gode tilbud til grill-danmark

26.06.2008
Søren Storm Hansen

Weber grillRigtige mænd har en Weber grill, og rigtige mænd skal helst evne at grille andet end skumfiduser og røde bøffer. Så er der heldigvis Weberklubben med 450 opskrifter, blogs, events og konkurrencer. Og hvis man slipper 200 kroner, kan man blive VIP-medlem.

Det er et godt initiativ og har tilsyneladende succes. Ifølge forsiden har mere end 75 medlemmer oprettet blogs – det er ganske godt gået. Og ifølge en kommentar til dette indlæg: Silvan e-shop, har Weber klubben “tusindvis af betalende VIP-medlemmer”.

Men hvorfor kræves der medlemsskab for at komme ind?

Hvis man vil se en opskrift, skal man melde sig ind og oplyse navn og adresse og udfylde hele 11 felter. Det er dumt, og mon ikke, mange falder fra. Det er trods alt ikke så svært at finde opskrifter på nettet.

Det gælder om at få folk ind. Giv dem noget kvalitet. Få dem til at komme tilbage, og så kan man knytte tættere bånd. Weberklubben beder om noget, inden de giver noget. Gør det omvendt. Giv noget, så er det meget nemmere at bede om noget.

Det kan godt være, at weberklubben har mange medlemmer, men hvor mange er de gået glip af?

Hvis du vil have noget, må du give først, og du skal ikke bede om det hele på en gang. I første omgang skal du bare bede om en e-mail. Jo mere du beder om, des flere springer fra.

Desuden lukker Weberklubben Google ude. Google har indekseret 108 sider på Weberklubben: site:www.weberklubben.dk, hvilket ikke er mange, hvis der er 450 opskrifter og 75 blogs. Og hvis man klikker på et link i Google, bliver man mødt af et login-billede. Ikke særlig imødekommende.

Weberklubben gør det helt rigtige – de skaber et medie omkring produktet og knytter kunderne til sig. Men mediet lukker sig om sig selv, og det er der ingen grund til.

Tak til Jens Borgkvist.

Foto: Joe Hasting

5 kommentarer

Man skal nok ikke undervurdere signalværdien i en VIP-status. Det signalerer både seriøsitet og eksklusivitet. Du ved, at alle, der er VIP-medlem, er på sitet med et seriøst formål – ellers havde de ikke betalt de 200 kr..

MEN, det kan også tage overhånd. F.eks. er det mit indtryk, at VIP-konceptet har fejlet en smule på sites som spil.tv2.dk, hvor der gennem årene for er blevet lukket af for en del basisfunktioner med mindre du er betalende medlem. Dette er ærgeligt, for der vil altid være rigeligt med something-for-nothing alternativer.

Så VIP-konceptet er en balancegang.

En note i forbindelse med Weberklubben… På en e-handelskonference i november fortalte Stig Pedersen fra Weber, at knap en måned efter lanceringen i oktober 07 var der registreret ca. 2.000 betalende VIP-medlemmer. Det kunne være spændende at vide, om udviklingen er fortsat….

Jeg er helt med på VIP-konceptet, og jeg synes, det er smart at tage 200 kroner og kvittere med varer for 400.

Men jeg tror ikke, det er en god ide, at man skal registrere sig for at se nogetsomhelst. Og det er bestemt ikke smart at lukke Google ude.

Hvis jeg googler weber opskrifter hitter weberguru.dk og weberforum.dk, men ikke weberklubben.dk.

Normalt kan man også se en liste over medlemmerne, det dokumenteres dog ikke på weberklubben. På de frie forums som grillguru.dk (tidligere weberguru.dk) kan man se en liste over medlemmerne, ligesom man altid ellers kan på denne type forums.

Det har ikke noget at gøre med, at Weber ikke har tænkt over dette aspekt. De har amerikanske ejere og har derfor en meget restriktiv politik vedr. oplysninger omkring brugerne. Alle skal være registreret for at kunne se indhold – Derfor er forummet “lukket” – også for Google. Så deres VIP-koncept er sikkert blevet udtænkt i kraft af, at de gerne vil give folk lidt ekstra, når de nu alligevel er tvunget til at registrere sig.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Filmproducent vil lukke trådløse netværk
Cyberkrig – den femte slagmark
Amazon skrev opskriften på succes

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki