Internettet elsker Danmark

Der kommer stadig flere tjenester, som forsøger at pejle stemningen på nettet

25.09.2009
Søren Storm Hansen

What Does The Internet ThinkSøgemaskinen What Does The Internet Think undersøger den generelle holdning til et søgeord. Ud fra søgninger på Google, Yahoo, Bing og Twitter vurderer den, om omtalen af søgeordet er overvejende positiv, negativ eller neutral.

Hvis man søger “Denmark” konkluderer den ud fra 42 søgninger og 131.008.590 søgeresultater, at holdningen er 100 procent positiv. Desværre er den ikke så smart, at den kan se, om den positive holdning skyldes VisitDenmarks KarenDK26, men hun har ihvertfald ikke gjort nogen skade, hvis man skal fæste lid til analysen – og det skal man nok være forsigtig med.

Man kan ikke søge på arabisk, og det ville da være en interessant sammenligning.

Det kan man til gengæld på Google Insights for Search, som viser interessen for et søgeord gennem en periode. Her kan man se, at interessen for Danmark – altså det arabiske ord – var særlig stor i begyndelsen af 2006, og det er vel ikke nødvendigt at forklare, hvorfor.

Google fortæller ikke noget om holdningen men linker til relevante nyhedshistorier. Den seneste historie er fra et irakisk medie, som under rubrikken Skandale i Danmark refererer Ekstra Bladets historie om irakiske politikere, der både får løn i Irak og pension i Danmark.

Den historie kan man så oversætte med Google Translate. Oversættelsen vinder ingen priser, men man kan bestemt forstå det.

Jeg elsker internet ligeså højt, som det ifølge What Does The Internet Think elsker Danmark.

2 kommentarer

Det kunne være rart med en uddybning af hvad “algoritmen” kigger på, når den skal vurdere om det er positiv eller negativ omtale.

/J

Ja, jeg har forsøgt at finde ud af det, men de skriver ikke noget. Man må gå ud fra, at de foretager nogle søgninger med søgeordet og henholdsvis positive og negative ord.

Man skal nok ikke bruge det i sin ph.d afhandling.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki