Aarhus universitet er nummer 134 i verden og det højst rangerende danske universitet ifølge webometrics World Universities’ ranking on the web.
Det gælder ikke kvaliteten af undervisningen, antallet af nobelpriser eller artikler i videnskabelige tidsskrifter men universiteternes placering på web. Listen omfatter samtlige universiteter i verden rangordnet efter kvaliteten af deres websteder. De vurderes ud fra fire kriterier:
Toppen af listen domineres fuldstændig af USA. Det første universitet udenfor USA er Cambridge, som er nummer 26.
En god placering på denne liste betyder, at universitets afhandlinger og andre dokumenter er nemmere at finde og derfor har større chance for at vinde udbredelse. Det betyder også, at universitetet opnår større kendskab i videnskabelige kredse og blandt potentielle studerende, hvad der er temmelig vigtigt i disse tider, hvor alle forsøger at tiltrække internationale studerende.
Gad vide, om danske universiteter prioriterer den slags. Noget tyder på, at de kunne blive bedre til det.
Her er de ti bedst placerede nordiske universiteter. Tallet angiver deres placering på verdensranglisten:
Og her er listen over danske universiteter.
Og nummer 1 på verdensranglisten er – næppe overraskende – Massachusetts Institute of Technology.
Se også:
Foto fra MIT: Nuria Fatych.
Sjov undersøgelse. Godt fundet.
Uden at have kigget nærmere på den, er jeg ikke helt sikker på, at jeg er enig i din konklusion om, at de danske universiteter iver eb jan dumper. For at komme højt på en liste som Google Scholar skal man jo for eksempel “bare” publicere mange artikler. Det gør man alt andet lige nemmere, hvis man har mange ansatte.
Undersøgelsen må i øvrigt være gennemført før den danske universitetsreform. Eller også er der lavet fejl i den. For eksempel optræder DPU som et selvstændigt universitet på listen. Det er de ikke længere – de er en del af Århus Universitet. Og tilsvarende kan jeg forestille mig at en del af navneskifterne har haft betydning for en automatiseret liste, der “bare” er baseret på søgning – der er nok nogle, der ikke er talt med.
Undersøgelsen er temmelig automatiseret, så vidt jeg kan forstå, og den tager næppe højde for enkelte landes universitetsreformer.
Den seneste rangordning er fra juli 2008, og det er rigtigt, at der ikke er helt styr på, hvilke URLer, der hører til hvad.
Jeg synes, den har en vis troværdighed, fordi den inddrager mange faktorer. Mange af den slags undersøgelser tager en enket faktor, for eksempel antallet af indgående links, og konkluderer ud fra det.
Det interessante, synes jeg, er om danske universiteter overhovedet prioriterer tilstedeværelse på web. Gør de det?
Der er 16000 universitet med i undersøgelsen, så nr. 134 er vel egentlig ret imponerede? Det er indenfor den øverste 1 procent af top placeringer. Lidt spøjst at SDU er så langt fra Århus og København, som lægger dør om dør på 134 og 137.
Jo, nummer 134 ser da umiddelbart fint ud, men det er lidt ligesom Googles søgeresultater. Det er nemt at blive hit nummer 30, men man skal blandt de første 10, før det giver noget.
Og ligesom med Googles søgeresultater tror jeg, at man med en forholdsvis lille indsats kan springe mange pladser op på listen.
Det er svært at sige, hvor meget det betyder, men det må være væsentligt for et universitet, at deres videnskabelige dokumenter bliver fundet.
Trackback
Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki