Filmbranchen skal bekæmpe pirateri med innovation, ikke advokater
Selvfølgelig kan filmbranchen konkurrere med piratkopier, de behøver slet ikke at bekæmpe dem
Søren Storm Hansen
Filmbranchen kan sagtens konkurrere med pirateri, og her er et par bud på, hvordan. Udtalelser som Filminstitut: Pirater skal skræmmes er ikke vejen frem. Og at Zentropa tjener stort på at skræmme tyske filmpirater varmer kun for en stund.
Piratkopiering er ikke et problem men et symptom. Problemet er, at branchen ikke har udnyttet de teknologiske muligheder og, som mange andre brancher, forsøgt at forhindre udvikling. Det er ikke nyt, se denne gennemgang af de seneste 100 års udvikling: Falder himlen ned over musikbranchen, medier, film, tv, radio, forlag?
Kan vi ikke – belært af erfaringen – springe over de destruktive mellemled med jammer, advokater og forsøg på forbud? Kan vi ikke for en gang skyld gå lige til løsningen? Her er mine forslag.
Der skal være et alternativ til piratkopiering, og det er der ikke i dag. Jeg kan ikke tænde min computer og downloade eller streame en film på lovlig vis. Den omfattende piratkopiering viser, at vi ønsker denne distributionsform, og den eneste mulighed er piratkopiering. Det er bydende nødvendigt, at branchen har et alternativ.
Når filmen Armadillo blev downloaded 10.000 gange, inden den var til salg som DVD, er en del af forklaringen, at den ikke er til salg. Vi vil have filmen nu, men det tilbyder branchen ikke. Nogle få – der bor i nærheden af en biograf, hvor den vises – kan se den. Alle andre må vente seks måneder – eller piratkopiere.
Hvis der var en lovlig og nem måde at få filmen, ville flere nok benytte den, selvom de skulle betale. Piratkopiering er ikke kun et spørgsmål om penge, som branchen gerne vil give indtryk af. Det er dog ikke så enkelt for branchen, for den er i konflikt med sig selv. Biografejerne synes ikke, det er en god ide at udgive filmene på DVD eller download med det samme: Dansk slagsmål om filmens digitale fremtid. Biograferne vil have filmene for sig selv i en periode.
Branchen har altså en intern konflikt, som først og fremmest må løses. Det kan de, hvis de forstår, at deres produkt har ændret sig. Deres produkt er ikke bare en film.
Filmbranchen opfatter filmen som produktet, men de har langt mere at byde på. De kan tilbyde oplevelser og tjenester omkring filmene, som piratkopiering ikke kan. Biograferne opfatter også filmen som produktet og fokuserer ikke på oplevelsen.
Det er en udbredt myte, at man ikke kan konkurrere med gratis, men den bliver afkræftet igen og igen. Man kan godt konkurrere med gratis, hvis man har noget, det gratis produkt ikke har. Så længe filmbranchen insisterer på, at filmen – og kun filmen – er deres produkt, er det svært at konkurrere med piratkopier, men hvis branchen skaber værdi omkring filmen, kan de konkurrere.
Og filmbranchen har meget at byde på. Her er et par bud:
- Bekvemmelighed. Opret en brugervenlig tjeneste, hvor man kan downloade og streame film, og lad os få alle danske film på tjenesten. Altså alle.
- Nemme og fleksible betalingsformer: Gør det nemt at betale og tilbyd forskellige betalingsformer: abonnement som Netflix og Pay per View som Amazon Video on Demand. Prøv begge – og andre. Spørg, hvad folk vil have og se, hvad der virker.
- Giv medlemmerne af tjenesten mere end filmen. Der er værdi omkring filmen – før, under og efter produktionen – og den skal I give medlemmerne, men hidtil har I foræret det væk til medierne eller ikke udnyttet det. Her er nogle muligheder:
- Giv information undervejs i produktionen. Fortæl om filmen, mens produktionen pågår. Vis billeder, klip fra dagens optagelser, interviews;
- Bed om vores hjælp. Vi kan måske finde den rigtige location eller en Volvo Amazon i den rigtige farve. Hvis nettet har lært os noget, så er det, at folk er meget hjælpsomme og engagerede;
- Tilbyd en dag på settet. Tænk, hvis man kan overvære en filmoptagelse. Det er stort;
- Lad os medfinansiere filmen. Filmbranchen klynker altid over problemer med at finansiere filmene. Giv os mulighed for at støtte og lær metoderne af Kickstarter. Begynd med at høre Harddiskens præsentation: Spark dig selv i gang. Og nej, man kan næppe finansiere mange film ad den vej i et lille land, men det handler mere om at inddrage fans. Støtten skal selvfølgelig belønnes, fx. kan et bidrag på 200 kroner udløse en biografbillet;
- Inviter os med til festen. Der er altid en fest efter sidste dag på optagelse. Inviter et par medlemmer, som har været særlig engagerede – og måske hjulpet;
- Lad os møde skuespillerne og instruktøren (og for filmnørderne; fotografen, lys- og tonemesteren, klipperen, producenten);
- Tilbyd statistroller. Der er selvfølgelig bureauer, som sørger for statister, men tilbyd en enkelt rolle eller to til medlemmerne (som selvfølgelig skal godkendes efter sædvanlig procedure);
- Giv biografbilletter til screenings, forpræmierer eller ligefrem præmieren;
- Særforestillinger. Arranger særforestillinger – især i provinsbiografer, hvor der sjældent er præmierefilm. Og gør det på tidspunkter, hvor biografen ikke bliver brugt, fx lørdag eftermiddag.
- Filmskole. Der sidder et utal af instruktører, filmfotografer, skuespillere in spe, som gerne vil lære af de professionelle. Giv dem gode råd, måske som korte film;
- Foredrag. Tilbyd at komme ud til skoler, husmoderforeninger, Rotary og fortælle om en kommende film. Vis klip og fortæl anekdoter.
Der er uden tvivl andre muligheder, og det er næppe alle ovenstående, der fungerer. Men det er alt sammen noget, piratkopiering ikke kan tilbyde. Det handler om at udvikle produktet.
Måske er nogle af ovenstående forslag dårlige, men de er alle bedre end retssager, forbud og bøder.
Foto: Paul Sapiano.
9 kommentarer
Jeg husker med gru, den elendige anti-pirat reklame med Fauli hvor han ende med at tage ting fra en butik, fordi at ekspedienterne snakker om at kopierer De Skrigende Halse.
Selvfølgelig skal Fauli betales for hans arbejde… Men De Skrigende Halse kan faktisk ikke købes. Den findes ikke ned i video butikken. Den er ikke ude på DVD (eller var i hvertfald ikke på det tidspunkt). Og den er SLET ikke tilgængelig som lovligt download/streaming.
Eneste måde at få den på… en pirat kopi.
Det er altså bare idioti.
“Kan vi ikke for en gang skyld gå lige til løsningen?” – Æhm… Er det ikke allerede for sent?
@ Mikkel Munch Mortensen
Jo, det er bestemt for sent at være på forkant, men det er ikke for sent at forhindre den lovgivning – i stil med den tyske – som branchen ønsker og flere politikere tilsyneladende støtter. Den vil ikke forhindre pirateri men sinke udviklingen yderligere.
Ja, det er ret beskæmmende, at det eneste tiltag, der er kommet, er afgifter på tomme dvd’er, så filmproducenterne kan få dækket tabet ad den kanal. Mon de så fjerner afgiften, nu hvor branchen er begyndt at kradse penge ind selv?
Jeg er helt bestemt modstander af piratkopiering, men du har helt ret i, at det i de fleste tilfælde er svært at se alternativerne. Og så tror jeg langt fra, at de mister særlig meget på det – der er nok mange pirater, der ellers slet ikke ville se filmen. Da jeg ikke selv ser piratkopierer, så er resultatet oftest, at jeg slet ikke ser filmene – og så gør mine børn heller ikke, og de ønsker sig ikke al den merchandise, der knytter sig til mange af filmene. Så resultatet er et rundt 0 i omsætning.
Med de nuværende tilstande, så kan det ende med at være nok at lave en god trailer og en effektiv markedsføring. Så kan man lokke en masse pirater til at downloade og derefter sagsøge dem – det giver åbenbart nemt 9000 pr. “solgt billet”. Det kan da ligne en forretningslpan, hvis man laver en film, som folk ikke engang gider tage i biografen for at se.
@ Johnny Speiermann
Ah, ja. Blankbåndsafgiften. Et andet innovativt, fremadrettet initiativ. Og da vi ikke køber “blankbånd” længere, heller ikke i skiver, er der forslag om at: Afgift på telefoner og bredbånd skal kompensere for piratkopiering.
Og nej, tabet på piratkopiering er næppe så stort, som branchen vil gøre det til. 10.000 downloads af Armadillo betyder ikke, at branchen mister indtægter for 10.000 biografbilletter eller DVDer. Det er meget sandsynligt, at mange downloader film, de aldrig ville have købt.
Kære Søren og i andre,
Tak for nogle gode inputs og inspiration.
Som producent på Armadillo vil jeg gerne lige komme med et par kommentarer til det u skriver Søren.
Jeg er selv ung og opvokset med en PET computer efterfulgt af en Commodore 64 osv. frem til i dag hvor jeg nu så bruger alle de muligheder jeg kan i forhold til at leve en moderne IT livsstil med måde. Jeg er derfor meget enig i at det gælder om at følge den udvikling og give forbrugerne det de gerne vil have… MEN det skal gøres på en måde så der er en forretningsmodel der giver mening.
Det giver på alle mulige måder god mening at biograferne har et eksklusivt vindue til at vise nogle film. Det giver dem stjernestøv og markedsføring. Kan godt forstå det ville være rart for forbrugerne at de selv kunne vælge… men det er nu engang et valg vi har taget og tror er det rigtige i forhold til at kunne få økonomien til at løbe rundt. Jeg er dog meget fortaler for at så snart en film ikke kan ses i biograferne så skal den hurtigt ud på DVD/VOD og ikke have et hul på flere mdr. hvor man ikke kan se den.
I forhold til ulovlig download på nettet så er tiden kommet til at vi kigger på den måde man har fortolket det at være på nettet i mange år. Indtil nu har det været et sted hvor man var totalt anonym næsten uanset hvad man gjorde. Eftersom nettet er blevet så integreret en del af vores hverdag tror jeg man skal begynde at sidestille det med den virkelige verden. Her kan man også være anonym som regel hvis man vil… men man kan ikke bare begå ulovlige aktiviteter og så undskylde med andres beslutninger. Som at jeg stjal et par Diesel Jeans i en butik fordi jeg mente de var for dyre eller de burde tjene penge på en anden måde så jeg kunne få gratis bukser. Hvis man selv aktivt vælger at stjæle mit værk så må man sgu tage et ansvar for det og ikke skjule sig bag nogle undskyldninger om at vi ikke giver forbrugerne det de vil have. Jeg vil da gerne at jeg ikke skulle betale for parkering i indre København… men det skal jeg for det er der nogen der har besluttet… og hvis ikke jeg betaler er der en chance for jeg får en bøde. Jeg bliver overvåget i et begrænset omfang med lige præcis hvor jeg parkere. På samme måde mener jeg at man skal kunne give en bøde hvis nogen downloader ulovligt. Og jeg synes ikke vi skal ud i store retsager og kæmpe bøder. Folk skal ikke kriminaliseres. De skal bare forstå at det de gør er forkert og det koster at se en film. Jeg ville ønske at du havde ret i at problemet er i at vi ikke kommer ud med filmen noget før på DVD… men det er ikke sagen. I dette sekund hvor jeg skriver dette indlæg er der 1000 mennesker der deler og downloader min film Armadillo. Og de har alle muligheder for at gøre det lovligt. Det er sgu ikke i orden. Så jeg vil omvendt spørge dig… hvad synes du der skal gøres for at stoppe det?
I forhold til mange de tiltag du skriver så er jeg enig i at det er gode tiltag… men det vil desværre ikke stoppe den ulovlige aktivitet… Jeg er filmproducent og ikke eventmager. Jeg lever af at lave film og folk betaler for at se dem. Så jeg vil nødig skulle til at lave alle mulige work-arounds fordi nogle har en moral der siger de gerne må se min film gratis uden at betale…
Så hjælp mig… hvad er løsningen på de titusindevis af ulovlige downloads der indtil nu har halveret indtægten af min DVD?
Godt nytår!
De bedste hilsner
Ronnie Fridthjof
Producent Armadillo
@ Ronnie Fridthjof
Svaret blev lidt langt, så skrev et nyt indlæg.
Alle har ret og ingen har ret. Det SKAL faciliteres at publikum får adgang til de værker de har lyst til at se – det kommer kun os der leverer dem til gode! Og vi er mange, tro mig, der lige nu tager kampen og samtalerne med producenterne, DFI, biografejerne, tv-stationerne og distributørerne. For vi, os der skaber filmene, vil jo intet hellere, end at give publikum adgang også til ældre værker og også til værker, som det hjemlige (monopoliserede) marked ikke vil lette adgangen til. MEN: så længe det ikke er et faktum sender jeg fortsat mine feeds om download af mine værker til juristerne på zentropa. Hvorfor? Fordi jeg skal leve af dem, især mens jeg skaber nye. Men jeg tager også samtalen med juristerne om, at det publikum der findes, skal imødekommes. Ingen har RET til noget gratis, som andre har brugt årevis på at skabe. Men alle har RET til at kunne købe det.
Den udvikling du foreslår, når du skriver om at tilbyde noget mere, end selve værket ER igang. Men det som de færreste beskæftiger sig med er, at vi som skaber værkerne jo ikke pr. definition lige vupti bliver superfede til at opfatte os selv som interessante UD over det værk vi frembringer. Det er et kollosalt arbejde at skulle levere daglige eller ugentlige confessions og arbejdsrapporter til brugere og potentielle købere. Det ligger helt klart ud over den jobbeskrivelse vi hidtil har identificeret som vores. Eller den skal i hvert fald mindst tænkes hen i en helt anden boldgade, end den klassiske stillen sig til rådighed for pressen 14 dage inden en premiere. Hvis du havde bedt Bergman eller en anden af de store i den generation om at stå til rådighed 24/7 for noget som helst andet fordybelse i næste værk havde responsen formodentligt været: “GFYs! Jeg arbejder!”. Mange vil synes det er spændende. Mange vil ovenikøbet kunne se, at der ligger en grad af magt (over for producenter, biografer og distributører) i selv at have løbende kontakt med publikum. Nogle vil være rigtig gode til det. Nogle vil slet ikke. Men det gør ikke nødvendigvis deres film dårligere. Vel? Vi mangler fortsat viden og aggregators, som kan hjælpe os med at styre og udføre den opgave. Det kommer. I mellemtiden skal vi overleve. Og arbejde.
Trackback
Skriv en kommentar
E-mail
Nye indlæg (RSS)
Twitter
Facebook