RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » TV og video » Internet-TV udfordrer tv-selskaberne

Internet-TV udfordrer tv-selskaberne

TV-selskabernes største fjende er deres egen arrogance. IPTV kommer, men er der en rolle til de gamle selskaber?

25.01.2008

IP-TVIP-TV vil ændre tv-markedet i de kommende år. Ingen ved rigtigt hvordan, men de tider, hvor tv-selskaberne bestemmer, er slut.

Ugens mest arrogante udtalelse kom fra TV2:

Vi er ikke ude på at irritere seerne, men TV 2 er afhængig af reklamer.

Udtalelsen kommer efter en undersøgelse, der viser, at TV2s programmer altid er forsinkede: Kender TV 2 klokken?

Udsendelserne er bevidst forsinkede for at sikre, at flere ser reklamerne. TV2 er udmærket klar over, at det irriterer seerne, men det betyder ikke så meget, for seerne løber ingen steder. Det vigtige er annoncørerne, som betaler festen.

Men det er slut med at tage seerne som en selvfølge, og TV2 skal nok til at moderere den nedladende tone.

TV-selskabernes rolle ændrer sig, for der er ikke længere det samme behov for dem. Deres opgave er i vidt omfang at distribuere udsendelser. Deres eksistensberettigelse er sendemonopolet, og det er ved at forsvinde.

Der åbner stort set dagligt nye kanaler med web-tv, og i takt med, at båndbredden bliver større, stiger kvaliteten. Det varer ikke længe, før man kan overføre signaler via internet og se dem på tv-skærmen i samme kvalitet som de traditionelle tv-signaler. Det kaldes IP-TV, og i takt med udbredelsen svinder behovet for tv-selskaber.

Fordelen ved den traditionelle distribution af tv-signaler er, at det ikke koster mere at distribuere til flere. Prisen for distribution er den samme, om der er ti seere eller en million.

Den gamle distributionsform er derfor velegnet til store sportsbegivenheder og andre direkte udsendelser med mange seere.

IP-TV er dyrere at distribuere til mange seere, fordi hver enkelt seer skal downloade signalet. Hvis der er rigtig mange seere, kan det give kapacitetsproblemer. Til gengæld er seerne ikke bundet af et sendetidspunkt. IP-TV er velegnet til film, serier, dokumentarer og andre forproducerede programmer, hvor seerne selv kan vælge sendetidspunktet. Og der er bestemt et marked, hvilket klart blev demonstreret af DR i denne uge: Danskerne stormer ind på DR-site med gamle klip.

IP-TV er også velegnet til direkte udsendelser til en mindre målgruppe: I fremtiden kan vi se alle Caroline Wozniackis kampe med web-tv. Men det bliver dog også brugt til direkte udsendelser med mange seere, for eksempel dette års oscar-nomineringer: Oscars Live Stream Nominations. Den slags kan distribueres udenom tv-selskaberne. De er et overflødigt led.

Den gamle distributionsform kan sende til et ubegrænset antal seere, men der er et begrænset antal kanaler. Den nye distributionsform har begrænsninger i kapaciteten, men antallet af kanaler er ubegrænset. Alle kan oprette sin egen kanal.

Der er også stor forskel på reklamemodellerne. Den gamle distributionsform sender de samme reklamer til alle seere. Med IP-TV kan man vise målrettede reklamer. Man ved, hvem den enkelte seer er, og man kan vise reklamer rettet mod den enkelte.

Ud fra seerens ip-adresse ved man, hvor i verden seeren befinder sig. Det vil sige, at en kanal på den anden side af jordkloden kan vise danske reklamer til danskere. Man kan registrere, hvilken type udsendelser, den enkelte seer er interesseret i, og målrette reklamerne efter det. Og hvis man tilmed kan få seeren til at sige noget om sig selv – og det er ikke så svært – kan man målrette reklamerne efter alder, køn og mange andre ting.

IP-TV overflødiggør tv-selskaberne og har mange fordele for seere, annoncører og producenter. Hvis tv-selskaberne skal fastholde seerne og spille en rolle fremover, skal de fokusere på seerne og ikke genere dem.

Se også:

Foto: spoon

Mere om: TV og video
RSS E-mail Twitter Facebook
Forside » TV og video » Internet-TV udfordrer tv-selskaberne

5 kommentarer

Præcis det med de uanede mængder af overflødige led i verdensøkonomien mener jeg bliver en spændende ting at følge. Det sker ikke kun indenfor tv og mediebranchen, men der er også ved at ske noget indenfor banker.
Jeg har selv blogget en smule om fænomenet.
http://andersbendix.blogspot.com/2007/12/note-overordnet-tendens-som-flge-af.html

Generelt tror jeg vi alle, uanset branche skal begynde at tænke anderledes, for jeg er da ikke sikker på at forbrugerne gider spilde tid på reklamer selvom de er traditionelt målrettet til den enkelte.

Der skal arbejdes langt mere med relevans(tid, sted og interesser)

De bedste hilsner
Anders Bendix

Helt enig. Relevans er nøgleordet, og reklamer kan også være relevante, men det er de sjældent i massemedier, fordi målgruppen er så bred.

Noget tyder på, at massemedier bliver til en masse medier, som har mindre målgrupper men er mere fokuserede og dermed mere attraktive for annoncører.

Reklamer kan tilmed være indhold. Se fx. YouTube, hvor en stor del er reklamer, som folk helt frivilligt og med fornøjelse vælger at se.

Jeg ved hvad du mener og er skam helt enig i at “reklamer” ikke behøver at fremstå som reklamer.

Ja man må sige at der er meget der tyder på en masse medier. Bare kig på hvordan folk bruger Jaiku.com eller Twitter.com og Qik.com. For ikke at nævne diverse blogs.

Jeg tror bestemt at “reklamer” i fremtiden har langt større relevans og underholdningsværdi.

Jeg forestiller mig at det ikke skal kaldes reklamer mere. Det skal være kvalificerede foreslag som er relevante.

Twine.com arbejder med “Suggestions” eller anbefalinger, mener jeg.

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Virksomheder skal ikke have intern kommunikation
Store Norske lukker med et virkelighedsfjernt udfald mod Wikipedia
Tru Spot: Svedig social musik. Pladebranchen har ikke en chance
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik
Elever snyder med Google Translate. Forbud er ikke vejen – undervis i korrekt brug

Projekter

Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.

Indsigt

Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki