DMI ejer ikke vejret. Opret en bedre vejrudsigt og tjen kassen

Der er penge i vejrudsigter, og de er gratis at oprette, så det er bare om at komme i gang

28.05.2009
Søren Storm Hansen

VejretDMI solgte sidste år vejrudsigter for knap 90 mio. kr og har knap 10 mio. månedlige besøg på deres websted. Det er da noget, så hvorfor har de ingen konkurrence?

Man kan få de nødvendige vejrdata gratis, og det er ikke den store kunst at skrue en tjeneste sammen, der kan konkurrere med DMI, for de er ikke synderlig kreative.

DMI sælger vejrdata til medier og virksomheder med vejrfølsomme aktiviteter. Indtægterne var i 2008 89,4 mio. kr. (DMI årsrapport, pdf). Webstedet dmi.dk havde ifølge FDIMs topliste knap 10 mio. besøg i marts, så der er altså et betydeligt publikum til vejrtjenester – med god mulighed for at tjene annoncekroner.

Man kan tydeligt se på dmi.dk, at der ikke er konkurrence. Webstedet er gammeldags og kedeligt. Det tigger om at blive udfordret, og det er faktisk ikke så svært, selvom man ikke har adgang til DMIs data.

Ingen har hidtil forsøgt sig. Der er ganske vist tjenester som vejret.tv2.dk, men den er der ikke lagt mange kræfter i.

Man behøver ikke at købe DMIs erhvervsprodukter for at oprette en konkurrerende vejrtjeneste. Informationerne kan hentes ganske gratis.

Man kan for eksempel oprette en tjeneste som den svenske golfvader.nu, som fortæller, hvordan vejret er på alle golfbaner i Sverige. Den lille widget her til venstre er derfra.

Den svenske tjeneste er baseret på data fra yr.no. Det er gratis at udtrække og genanvende disse data – og man må tilmed sætte reklamer på sin tjeneste.

Bag yr.no står det norske meterologiske institut og NRK, og de tilbyder ligefrem scripts, som er lige til at skrue videre på.

Jeg har oprettet en lille vejrtjeneste her: dseneste.dk/vejret. Den viser vejrudsigten for Hornbæk – til alle, der vil på stranden – og er baseret på et færdigt script fra yr.no. Jeg har kun angivet stednavnet, men som golfvader.nu viser, kan man på baggrund af dette script oprette en komplet vejrtjeneste.

Hvad venter du på?

Foto: muha….

Mere om: Værktøj

2 kommentarer

Super fedt med sådan en service, den skal jeg helt sikkert lege med.

Men men, hvis data ikke er så gode som DMI kan det jo være lige meget :-( jeg havde håbet at de var ens, men det er de ikke. De svinger en del i temperatur og solskin. I dag vil jeg mene at DMI har ret, da det er ret overskyet i kbh.

Se her: http://img43.imageshack.us/img43/2018/yrvsdmi.png

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki