PowerPoint er mere skadelig end Facebook

PowerPoint er et fordummende, tidsrøvende skadedyr. Det er, modsat Facebook, ikke til nogen som helst gavn

27.04.2010
Søren Storm Hansen

ShowbusinessNogen gennemfører latterlige undersøgelser af, hvor mange arbejdstimer medarbejderne bruger på Facebook: Facebook koster 11 mia kr i tabt arbejdstid. Andre, mere forstandige, gør opmærksom på, at der er værre tidsrøvere: Her er de 13 mest brugte overspringshandlinger. Ingen gør dog noget ved det værste skadedyr i organisationen: PowerPoint.

Det er PowerPoint, der skal forbydes, ikke Facebook.

New York Times bringer en morsom artikel om (mis)brugen af PowerPoint i det amerikanske militær: We Have Met the Enemy and He Is PowerPoint. Det er underholdende og desværre helt almindeligt.

Seth Godin har sagt det længe: “Powerpoint makes us stupid”–these bullets can kill.

  • Punktopstillinger foregiver at være præcise
    - De definerer emnet, selvom de er forkerte
    - De er endegyldige, selvom de ikke er
  • Punktopstillinger, der læses på en skærm, går ind af det ene øre og ud af det andet
  • Punktopstillinger bruges som en defensiv foranstaltning
    - Se, det fortalte jeg dig ved mødet den 3. december 2008
  • Punktopstillinger er ufølsomme og sterile
  • Vores krybdyrhjerner får os til at lave præsentationer, der er for lange, så intet bliver kommenteret, husket eller kritiseret
  • Det er sværere at afbryde og føre en samtale med en person, der har en fjernbetjening

PowerPoint er en sand plage og har været det længe. I 1998 skrev Wired The PowerPoint Amateur Hour og fortæller blandt andet om den daværende adm. direktør for it-firmaet Sun, Scott McNealy, som året før havde nedlagt forbud mod PowerPoint: “Vi havde 12,9 gigabyte PowerPoint-præsentationer på vores netværk. Vi har haft tre kvartaler med ubegribelige rekordoverskud, siden vi forbød brugen af PowerPoint”.

Og problemet er bare vokset siden. Der er egentlig ikke noget galt med PowerPoint, men der er meget få mennesker, der forstår at bruge programmet. Det er showbusiness, og det er svært for en ingeniør, økonom eller oberst.

Eller med Terry Heatons ord:

Look, here’s the simple truth about a PowerPoint presentation. It’s a story-telling tool. If you have no “story” – no beginning, middle and end – PowerPoint will make you look like an idiot, no matter how you use it. If, however, you do have a story, any tool of the software you use – yes, even bullets – will be just fine.

The software isn’t the problem; it’s the story-telling.

Poor PowerPoint.

Forbyd PowerPoint for alle andre end storytellere, og hvis du ikke har magt til at forbyde det i din organisation, så forbyd i det mindste dig selv at bruge PowerPoint.

Tag notater og brug forberedelsestiden på at øve dig i stedet for at skrue på præsentationer. Hvis du ikke mener, du kan huske, hvad du skal sige, så har du for meget med. Hvis der er for meget til, at du kan huske det, så er der alt for meget til, at dit publikum kan kapere det.

Gå en lang tur i skoven – det er dejligt på denne årstid – og hold oplægget for dig selv igen og igen til du kan huske det.

Foto: Helico.

Mere om: Værktøj

6 kommentarer

Du har sikkert set den 100 gange før – men den illustrerer nu pointen om ppt meget godt.

Nej, den har jeg ikke set før. Tak.

Den illustrerer problemet meget godt, og den ville være helt perfekt, hvis han anviste løsningen, men han er komiker, så det er nok meget forlangt.

Hver gang jeg overværer et foredrag, sidder jeg og tænker på, hvor meget tid foredragsholderen har brugt på den dødkedelige og ubrugelige PowerPoint og hvor godt foredraget kunne blive, hvis tiden var brugt på det rigtige.

Gad vide, hvor mange arbejdstimer, der hver dag bliver brugt på at skrue PowerPoint-præsentationer sammen?

Sun havde i 1998 12,9 gigabyte. Hvor mange timer er det?

Når du nu ikke kendte den, så får du lige en youtuber mere

Hvor der er et bud på hvordan man så kan gøre det.

Designbureauet Duarte Design i USA, der er verdens førende indenfor præsentationsdesign, siger, at som tommelfingerregel tager det 30-90 timer at lave en 45 minutters præsentation.

Men Terry Heaston har jo fuldstændig ret, når han siger, at det er et værktøj til historiefortælliing.

Når jeg selv arbejder med præsentationer bruger vi lang tid på at få historien på plads og holde vores slides simple og så fri for bullets som muligt. Netop for at gøre det inspirerende og nemt for publikum at følge med.

Det er dog vigtigt at skelne mellem forskellige typer af præsentationer. Se f.eks. denne video af Duarte Design:

Death by Powerpoint… For halvandet års tid siden var jeg i Uganda, hvor en forsamling af barfodslærere blev dræbt af PowerPoint. Jeg tror dette slide, som jeg nåede at få mig et billede af, var det dræbende slide:

Skriv en kommentar

Nyeste indlæg

Jeg er nu fan af undervisningsministeriet
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt

Emner

Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki