Wikipedia har rundet 10 år, har voksende popularitet og går nok ikke væk lige med det samme. Måske er det på tide, du tjekker, hvad der står om din virksomhed og hvor mange, der besøger siderne.
En rapport fra PewResearchCenter viser, at 53% af amerikanere over 18 år benytter Wikipedia til informationssøgning:
The percentage of all American adults who use Wikipedia to look for information has increased from 25% in February 2007 to 42% in May 2010. This translates to 53% of adult internet users.
Det er temmelig mange, og tendensen lader til også at gælde andre steder, så det er måske på tide at ofre Wikipedia lidt opmærksomhed.
På Wikipedia article traffic statistics kan man se antallet af sidevisninger på alle opslag.
Skemaet herunder viser antallet af sidevisninger for opslagene om virksomheder i det danske C 20 aktieindeks på dansk og engelsk i december 2010.
A. P. Møller-Mærsk topper den danske liste med 2.839 sidevisninger. På engelsk indtager Carlsberg førstepladsen med 7.210 sidevisninger skarpt efterfulgt af Vestas med 7.000.
De fleste har dog mere beskedne besøgstal, og man kan mene, at det ikke er ulejligheden værd at holde øje med, hvad der står i opslaget. Dog skal man være opmærksom på, at besøgstallet kan stige eksplosivt, hvis virksomheden pludselig kommer i mediernes søgelys. Da kemivirksomheden Dupont tidligere på måneden bød 36,1 mia. kr. for Danisco, steg besøgstallene på den engelsksprogede side for Danisco fra omkring 30 om dagen til over 1.600. Medieopmærksomhed kan være svært at forudse, så det er meget rart, hvis virksomheden er nogenlunde korrekt præsenteret på Wikipedia, inden opmærksomheden indfinder sig.
Det er ikke velset, at virksomheder – eller mennesker – retter informationer om sig selv, men man er altid velkommen til at gøre opmærksom på faktuelle fejl eller forældede oplysninger. Alle opslag på Wikipedia har en tilhørende diskussionsside, hvor man kan deltage.
Man kan også abonnere på ændringer, så man automatisk får besked, hver gang siden bliver redigeret. Klik på fanen “Se historik” øverst på siden og klik derefter på “Værktøjer” i navigationen til venstre. Her er et link med titlen “Atom”, hvilket er et feed, man kan abonnere på, for eksempel med Google Reader.
| da | en | |
| A. P. Møller-Mærsk | 2830 | 51 |
| Carlsberg | 2327 | 7210 |
| Chr. Hansen | 117 | 548 |
| Coloplast | 198 | 926 |
| Danisco | 293 | 1065 |
| Danske Bank | 800 | 2261 |
| DSV | 356 | 639 |
| FLSmidth & Co. | 391 | 0 |
| GN Store Nord | 175 | 7 |
| NKT | 30 | 253 |
| Nordea | 248 | 5168 |
| Novo Nordisk | 593 | 5862 |
| Novozymes | 450 | 1494 |
| Pandora | N/A | N/A |
| Sydbank | 108 | 342 |
| Topdanmark | 115 | 11 |
| TrygVesta | 144 | 11 |
| Vestas | 1059 | 7000 |
| William Demant | 129 | 485 |
Foto: quartermane.
Er der liv efter betalingsmuren?
Hvor er nyhedsoverblikket efter påskeferien?
Betal, hvis du kopierer medierne. Lang næse, hvis medierne kopierer dig
Facebook vil være verdens bedste personlige avis
Inspiration: Hvad de store gør på Facebook og Twitter
Hvad Berlingske skulle have gjort: Det modsatte
Musikken missede internet, reddet af mobil
Lex Google indført i Tyskland i udvandet form
Det kan du lære af Grillo: Skab en bevægelse, ikke en kampagne
Stjæler Google fra medierne? Påstanden gentages ofte, men ingen dokumenterer den
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki