Homo Conexus - Netværksmennesket
De unge er netværks-mennesker, du er industrimenneske. Hvis du vil forstå dine børn, medarbejdere og kunder bedre, er Homo Conexus et godt sted at begynde.
Lyt til elefanterne
En vejledning til alle, der ønsker overblik over de nye medier og forholde sig til Facebook, Twitter, blogs og hvad det ellers hedder for tiden.
Free - er fremtiden gratis?
Underholdende, velskrevet og lærerig gennemgang af gratis ydelser og produkter som en del af forretningsmodellen.
Groundswell
NRK skriver, at Store Norske Leksikon (SNL) med over 50 procent sikkerhed nedlægges: Slutt for Store Norske på nett. Annoncemodellen har svigtet, og der er kun budget til at drive projektet videre det næste halve år.
Giver et leksikon på nettet overhovedet mening? Skal man hellere sprede viden end at samle den?
Øyvind Solstad langer på bloggen NRKbeta ud efter forlagschef William Nygaard: Store Norske Leksikon mot nedleggelse. SNLs problemer skyldes ikke, at “faglighed koster penge”, som Nygaard siger. Problemerne skyldes en manglende forståelse for nettet. SNL begik ifølge Solstad 5 fejl:
Solstad argumenterer for, at det norske kulturministerium bør give SNL penge til at flytte indholdet til Wikipedia og lukke projektet.
Eirik Newth er på linje med Solstad: Store Norske Leksikon mot slutten?:
SNLs hovedproblem er at prosjektet ikke har rukket å bli en like integrert del av nettet som konkurrentene. Fremdeles er det slik at altfor mange Google-søk ikke leverer SNL-treff på førstesiden, for eksempel.
Han opsummerer SNLs problemer således (her forkortet):
Newth mener i modsætning til Solstad, at staten skal holde liv i SNL, fordi det er godt med konkurrence på kundskabsområdet. Det skal staten gøre ved at give tilskud til både SNL og Wikipedia.
SNL og Den Store Danske Encyklopædi er stort set identiske i opbygning, og de gik på nettet samtidig med samme forretningsmodel. Det er fair at sammenligne de to, men der er stor forskel på Wikipedia i de to lande, som Mads Gorm Larsen er inde på her: Landsbybrønden på Wikipedia er forgiftet. Danskerne skriver og læser langt færre artikler i Wikipedia end borgerne i de øvrige nordiske lande.
Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening med et leksikon på nettet. Formatet er et levn fra papiræraen, og i dag er søgemaskinerne vores leksikon. Det er oplagt at sammenligne de nationale leksika med Wikipedia – som Solstad, Newth og stort set alle andre gør – men vores informationssøgning foregår ikke inden for et værk men på hele nettet.
I stedet for at samle nationens viden – som er et leksikons formål – skal man måske sprede den og fokusere på mange projekter, der er stærke inden for afgrænsede felter.
Hvis staten skal støtte vidensformidling – som den støtter nyhedsformidling – skal den sprede støtten til målrettede projekter, ikke samle den i et. Vi skal nok finde informationen, hvis projekterne er skruet rigtigt sammen.
Illustration: HikingArtist.
Der er ikke basis for påstanden om at “[d]anskerne skriver og læser langt færre artikler i Wikipedia end borgerne i de øvrige nordiske lande” – med mindre danskerne altså skal holde sig på den dansksprogede Wikipedia og svenskerne på den svensksprogede; og det er jo netop en central pointe i Wikipedia, at der er links mellem artiklerne på de forskellige sprog, så man kan læse en artikel på ét sprog og derefter gå videre til samme artikel på et andet sprog, hvis man hellere vil læse dér.
Hej Søren
Tak fordi du gør opmærksom på mit blog indlæg, som jeg faktisk er lidt ærgerlig over ikke har ført til mere debat end det har. Derfor er jeg også meget glad for at læse dit blog indlæg om nationale leksika. Men jeg er så uenig med dig i din konklusion, jeg mener faktisk at vi har brug for nationale leksika. Når en.wikipedia fungerer så godt som det gør, så mener jeg det sker på grund af konkurrencen om at få mit indhold med. Lad os sige der er en artikel på en.wikipedia om “Skødespil”, hvis der er mange som har en holdning til hvad der skal stå om skødespil så kappes de om at få deres indhold på artiklen. Hvis alle derimod skriver vidt forskellige steder og overlader det søgemaskinerne at finde den enkelte artikel, så forsvinder konkurrencen / samarbejdet mellem mennesker. (dette er problemet for Google Knol)
Skal alle bare skrive hver deres version af Linux?
Men hvad sker der hvis der ikke er mennesker nok, hvad nu hvis vi forestiller os et land med en befolkning på 100.000 mennesker. Hvordan adskiller deres fantasi.Wikipedia sig fra en.Wikipedia. Hvor mange har skrevet på den danske artikel om skødespil?
Hvis et sådant land skal have et velfungerende national leksika i wiki format, så skal de udtænke en anden model for at skaffe bidragsydere, de skal tænke nogen andre tanker om fokus for indhold etc. Fordi de vil aldrig kunne gøre det samme som en.wikipedia (Dine idéer til forbedring af Den Store Danske ).
Denne model kunne i mine øjne godt være en national støtte.
En sidste ting i denne sammenhæng – da.wikipedia får Google Pagerank fra en.wikipedia.org. Det er bedre end kolde kontanter, og hvordan skal Den Store Danske Encyklopædi kunne konkurrer med dette? Kan det tænkes at det er en.wikipedias succes som udkonkurrer de nationale leksika verden over, og uden en.wikipedia i ryggen ville denne konkurrence være fair og jævnbyrdig. Wikipedia er på vej til at skabe sig et monopol på kundskabsområdet, og det kan jeg ikke se nogen fordele ved.
En super relevant debat du tager op Søren, håber at mange vil deltage.
@ Mads Gorm Larsen
Det er ideen om at samle viden – ikke wikien – jeg mener er forældet.
Jeg taler ikke imod wikien. Den er strålende til mange ting.
Og der kan være mange wikier, administreret af mange forskellige. Nichemedier kan oprette wikier. Universiteter kan. Alle kan. Det vil være fint, og lad os endelig få flere af dem.
Et nationalleksikon er et forsøg på at samle nationens viden. Det kan gøres med en wiki, en redaktion eller en kombination, som SNL og Den Store Danske, men selve konceptet med at samle al viden virker lidt anakronistisk.
Som Ole Palnatoke er lidt inde på, så er også det nationale lidt gammeldags. Hvorfor skal der være et dansk nationalleksikon og et norsk – skrevet af henholdsvis danskere og nordmænd? Det hører en svunden tid til.
Den norske debat handler om statsstøtte til at holde liv i et forældet koncept. Jeg ville foretrække støtte til målrettede videnprojekter – wiki eller andet – der fokuserer på et særligt område, ikke støtte til en stor, national videnspand. Den opgave mener jeg, søgemaskinerne klarer meget bedre.
På den ene side siger du at vi skal sprede viden, have flere wikier, alle universiteterne kan gøre det, men samtidigt at man skal lukke det nationale leksika. Er det ikke en selvmodsigelse? Særligt da det virker meget realistisk at hvis du lukker det nationale leksika, så samles alt viden vitterlig i en enkelt spand og det er Wikipedia.org.
Måske er det Wikipedia der er anakronistisk, og forstenet i en efterligning af det nationale traditionelle leksika.
Hvis du skriver på Wikipedia vil du hurtigt møde diskussionen om hvorvidt noget er “leksikalt”.
Prøv at se denne bemærkning -
Dette er et udtryk for “the five pillars of Wikipedia” en slags ide grundlag for Wikipedia. Her er Wikipedia allerede frosset fast i sin egen succes (meget lig Microsoft).
Prøv at forestille dig en Wikipedia som ikke blev udsat for den type af begrænsning, hvor man opretter plads til ny og uverificeret forskning. Man kunne måske opretter særlige under universer for forskere, hvor de kan publicerer deres viden. Du skriver at universiteterne kan oprette en wiki, men det vil fungere bedst for de store universiteter. På samme måde som små lande får middelmådige wikipedia versioner, på samme måde vil et lille universitet få en middelmådig wiki. For at der kan komme et egentlig samarbejde om forskning på tværs af universiteterne, så kræves der en fælles wiki hvor der opstår samarbejde.
Wikipedia er nettop blevet en vidensspand, en spand hvor vi først må smide vores viden når den er færdig. De nationale leksika kan fungere som en art eksperimenter for udviklingen af afløseren for Wikipedia. Derfor vil jeg hellere opfordre til at vi finder ud af hvordan vi udvikler vores nationale leksikon til noget andet end en videnspand.
Den Store Danske spøger os faktisk – hvad skal vi gøre?
Jeg vil mene at vi skal opfordre dem til at lave et alternativ til Wikipedia, som er baseret på et andet ide grundlag. Det vi ønsker en vidensmaskine, et fælles værksted for produktion af ny viden.
@ Mads Gorm Larsen
Ja, jeg mener også, at Wikipedia er anakronistisk og netop en efterligning af de traditionelle leksika. Ideen om at samle al viden i et “værk” er forældet.
Google er den moderne måde at samle viden på. Google kan blive meget bedre, og der må meget gerne komme bedre alternativer til Google, men at samle viden i et værk er ikke måden, og statsstøtte til et sådan værk er penge ud af lommen.
Den norske – og danske – stat skal hellere støtte projekter, der formidler viden end projekter, der forsøger at samle den.
Jeg er helt med på “vidensmaskine” men ikke én. Ikke et fælles værksted. Det svarer lidt til at have et enkelt nyhedsmedie, fx. DR, og lukke alle de andre.
Nyheder, baggrund, analyser og vejledninger. Mere om ...
AbonnérModtag automatisk nye indlæg og kommentarer:
Sådan taler man om noget, man ikke har forstand på
Vandt hippierne?
Aviser og at tænke det utænkelige
Nej tak til jul hele året
Nej, virksomheder skal ikke have en politik for medarbejdernes brug af sociale netværk
Skoler skal ikke udlevere bøger men udvikle elevernes kildekritik
Elever snyder med Google Translate. Forbud er ikke vejen – undervis i korrekt brug
The iWay: Vejen er ryddet for medierne
HTML 5 knuser mediernes drøm
Gode eksempler på fremtidens nyheder
Modeblogging Zeitgeist. Her kan du se, hvad danske modebloggere taler om lige nu.
opskrifter.dSeneste.dk. Tilpasset søgning til madopskrifter.
Scandinavian Translator. En WordPress plugin, der oversætter indlæg mellem dansk, svensk, norsk og engelsk.
Boghylden. Aktuelle bøger om web og de nye medier
E-biblioteket. Rapporter, analyser og vejledninger - lige til at downloade.
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki