Norsk nationalleksikon må lukke. Hvad med det danske?
Giver det overhovedet mening at have et nationalleksikon på nettet?
Søren Storm Hansen
Store Norske Leksikon må lukke til nytår, hvis der ikke skaffes penge: Siste vers for nettleksikon. Hvordan mon det går for Den Store Danske, som drives efter samme model?
SNL gik fra abonnement til annoncefinansiering i februar 2009 og budgetterede med annonceindtægter på 5,6 mio. norske kroner i år. Nu er forventningerne sænket 0,5 mio.
Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke er lykkedes for SNL, svarer Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales:
Vi må indse, at den traditionelle måde at lave leksikon på ikke er særlig effektiv eller billig. Når kvaliteten heller ikke bliver væsentlig bedre, er det vanskeligt at konkurrere med Wikipedia, hvor alle bidragydere arbejder gratis.
Han opfordrer – måske ikke overraskende – nordmændene til at lukke underskudsforretningen og publicere alle artikler fra SNL på Wikipedia.
Øjvind Solstad på NRKbeta identificerer i blogindlægget Snart slutt for Store Norske Leksikon? 5 problemer for SNL:
- Informationen findes andre steder;
- Uigennemtænkt forretningsmodel;
- Ikke tilpasset internet (fx. ingen links ud);
- Kvaliteten er ikke bedre end andre kilder;
- For sent.
Den Store Danske er bygget over samme model som SNL, de gik i luften samtidig, og de er begge Gyldendal. Vil Den Store Danske lide samme skæbne som SNL?
Så vidt jeg ved, har Gyldendal ikke offentliggjort annonceindtægterne for Den Store Danske, men hvis tallene fra SNL er en rettesnor, ser det sort ud.
Der er dog den væsentlige forskel på Danmark og Norge, at Wikipedia står meget svagere i Danmark.
Det er ikke rigtig lykkedes Wikipedia at tiltrække danske skribenter, og mange nye skribenter føler sig ikke velkomne. Den Store Danske gør derimod en brav indsats for at forkæle nye skribenter og giver dem ligefrem gaver: Gratis bøger for at Skrive på Den Store Danske.
Det kan meget vel betyde, at de gode skribenter siver til Den Store Danske, men ikke nødvendigvis, for det er meget muligt, at de to leksika appellerer til helt forskellige skribenter.
Desuden handler det næppe om at udkonkurrere Wikipedia. Når man finansieres af annoncer, konkurrerer man om opmærksomhed, og så er konkurrencen ikke begrænset til andre leksika men til hele nettet.
Leksikale oplysninger findes mange steder, og det giver måske ikke rigtig mening med et nationalleksikon.
Se også:
Foto: Antoine Hubert.
5 kommentarer
Jeg har skrevet en del omkring dette emne på egen blog. Jeg har tidligere været stor fortaler for Wikipedia, men har fået kolde fødder. En ting jeg mener man bør huske når man sammenligner DSD og SNL med wikipedia er følgende. De nationale versioner af Wikipedia får pagerank for den internationale version af Wikipedia. Det gør det nærmest umuligt for et nationalt leksikon at komme til tops i Google, også selvom kvaliteten af artiklerne i den nationale leksikon er af meget høj kvalitet, og mange linker til artiklerne. Så hvordan får vi afklaret hvilken model der er bedst – kombinationen af professionelle redaktører og amatøren, eller den rene amatør model. Måske har den ene model Wikipedia fået så stort et forspring at den i praksis har opnået et monopol. Har du prøvet at skrive i Wikipedia DK? Min egen oplevelse af det at skrive i Wikipedia DK ændrede mit syn på den danske Wikipedia ret markant. Det drejer sig om vores nations samlede viden, er vi nu helt sikre på at det håndteres bedst af Wikipedia? Er der f.eks. det samme med en Wikipedia for 5 mill. mennesker, som en Wikipedia for hele verden. Er der en minimums grænse for at det fungerer godt?
Det er bare strøtanker…
@ Mads Gorm Larsen
Jeg har med interesse fulgt dine erfaringer med at skrive om samme emne i dk.wikipedia og DSD. Spændende læsning, som burde mane til eftertanke hos Wikipedia.
Men måske er vores nationalleksikon Google? Ideen om at samle “vores nations samlede viden” er vel forældet.
Hvis vi har gode søgemaskiner, kan vores samlede viden være spredt for alle vinde. For eksempel kan man finde Smukke billeder fra det gamle Købenahavn hos Library of Congress.
Måske skal vi sprede viden, ikke samle.
DSD er et levn fra fortiden, og jeg tvivler på, at Gyldendal kan få det til at løbe rundt. Det giver ikke rigtig mening.
Wikipedia er et forsøg på at nytænke leksika men er vel et overgangsfænomen.
Google har fat i den lange ende her. Det gælder om at finde kvaliteten overalt. Google gør det bestemt ikke altid godt – og det er også forbandet svært – men tankegangen er rigtig.
De der “værker” hører nok fortiden til.
Jeg kan godt se din pointe med “måske skal vi sprede viden og ikke samle”. Google har i mine øjne haft samme tanke med Google Knol – og det virkede ikke. Grunden til at det ikke virker er fordi der ikke opstår et samarbejde, eller om du vil en kamp om at få mit synspunkt med. Alle sidder og skriver deres egen artikel om emne “X”, hvor de på Wikipedia er nød til at samarbejde om en artikel om emne “X”. Spillereglerne for det samarbejde bliver så afgørende for hvem der deltager og for hvordan indholdet i sidste ende bliver.
Det var nu ikke Knol jeg havde i tankerne, men søgemaskinen Google. Ikke alle vil skrive i Wikipedia eller DSD, men alle vil skrive til søgemaskinerne.
Her i landet er fagtidsskrifterne meget utilfredse med, at de skal publicere på nettet – de foretrækker papir: Forskerne vil udbrede viden, men ikke på nettet.
De vil næppe skrive i et “værk” man have deres egne. Og hvis de ikke er så dumme, at de gemmer sig bag betalingsmure, er søgemaskinerne den eneste måde at finde deres version af sandheden.
Så jeg tror, at fremtiden vil bringe bedre søgemaskiner, mere aggregering og færre værker.
Trackback
Skriv en kommentar
Den perfekte storm
Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier
Alt for mange guruer inden for sociale medier har travlt med at profetere, hvordan sociale medier vil forandre alle virksomheder og alle brancher, men denne bogs væsentligste pointe er netop, at det ikke er alle virksomheder og brancher, der bliver ramt af stormens øje
Steve Jobs
En biografi om manden bag Apple
På baggrund af over 40 interviews med Steve Jobs og samtaler med venner, familie og kolleger tegner Walter Isaacson et nærgående portræt af en usædvanlig mand og en usædvanlig virksomhed
Når internettet har magten
Om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider
Det koster 4 kroner at håndtere en borgerhenvendelse med digital selvbetjening, 45 kroner via telefon og omkring 100 kroner ved fremmøde, email eller brev. Desværre kan borgeren ikke finde selvbetjeningsløsningen.
Public Parts
How sharing in the digital age improves the way we work and live
Debatten om vores ret til at kontrollere information om os selv raser. Jeff Jarvis er ikke så bekymret og ser helst, at vi alle deler mere.
I’m Feeling Lucky
The Confessions of Google Employee Number 59
Det var ikke nemt at være medarbejder nummer 59 hos Google. Året var 1999, og søgemaskiner var yt. Googles stiftere, Larry Page og Sergey Brin mente dog, at deres søgemaskine kunne noget specielt, og de havde overtalt to af Silicon Valleys største investorer til at finansiere den lille virksomhed.
Cognitive Surplus
Creativity and Generosity in a Connected Age
Organisationer skabt omkring generøsitet har stort potentiale, siger Clay Shirky og forklarer, hvad der driver os, og hvilke muligheder fremtiden byder på.
Nye indlæg (RSS)
Nye indlæg (e-mail)
Twitter
Facebook