Wikipedia bliver med mellemrum sammenlignet med andre leksika og klarer sig forbløffende godt: Wikipedia slår alle på kvaliteten. Encyclopedia Britannica, Brockhaus og Store Norske Leksikon må alle se sig slået.
I ovenstående indlæg opfordrede jeg til, at nogen sammenligner den danske Wikipedia med Gyldendals Den Store Danske. Den opfordring fulgte Berlingske Tidende, og tak for det: Hvem ved bedst?
Berlingskes undersøgelse er desværre temmelig uvidenskabelig og ikke særlig omfattende. De har vist ikke fået fagfolk til at bedømme de to leksika men blot udvalgt nogle få artikler – som de underligt nok ikke linker til.
Det havde været rart med en mere grundig og faglig undersøgelse, men konklusionen på Berlingskes undersøgelse er – som ved lignende undersøgelser i andre lande – at Wikipedia er bedre end Den Store Danske. Undersøgelsen giver Wikipedia 24 point mod 22 til Den Store Danske.
Det er vist ved at gå op for fagfolk, at Wikipedia ikke bare har en kvalitet, der kan måle sig med andre leksika, men også, at Wikipedia bliver brugt temmelig meget. Så nu ser man en bevægelse blandt fagfolk fra at afvise Wikipedia til at bidrage.
I USA har National Institutes of Health indgået et samarbejde med Wikimedia Foundation om at forbedre artiklerne om videnskab og sundhed i Wikipedia: NIH and Wikimedia Foundation Collaborate to Improve Online Health Information.
I Norge opfordrer Helsebiblioteket fagfolk til bidrage med artikler på Wikipedia: Bli med og lag god pasientinformasjon!
Herhjemme er der vist stadig udbredt modstand mod Wikipedia. Undervisere på landets uddannelsesinstitutioner advarer stadig mod at bruge Wikipedia, og jeg har aldrig hørt fagfolk på nogen områder opfordre kollegaer til at bidrage.
Se også:
Foto: nojhan.
Oveni den almindelige modvilje skævvrides konkurrencen yderligere af at Den Store Røde Encyclopædi modtager støtte fra Staten i form af såkaldte inflationsgarantier…
(… selvom garantien ikke blev nødvendig, nedbragte den den finansielle risiko ved projektet for Gyldendal)
For et par år siden fulgte jeg et kursus i Webapplikationsudvikling (teori og praksis) på Århus Universitet, og forelæseren, en datalog med stor interesse for Internet og hypermedier, fortalte meget begejstret om wikier og Wikipedia, hvor han selv havde en konto og havde lavet bidrag. Så holdningen varierer!
Når det er sagt, tror jeg ikke selv på, at dansk Wikipedia er bedre end den Store Danske. Dansk Wikipedia er stadig mangelfuldt, ikke helt så omfattende som det kunne være og af varierende kvalitet i mine øjne. Ikke at sammenligne med det engelske, i alle tilfælde, som utvivlsomt *er* bedre end diverse andre leksika.
På trods af succes’en er der dog også store problemer ved Wikipedia, som nok kan forklare noget af fagfolkenes modstand.
For det første kan man ikke henvise til en Wikipedia-artikel – man ved slet ikke, om det, som man henviser til, bliver ved med at stå der. For det andet kan man kun stole på de fleste artikler det meste af tiden, men man kan ikke stole på alle artikler hele tiden. I de mest populære emner bliver der hele tiden opdateret og fejl bliver hurtigt rettet, men i mere perifere områder kan fejl og misinformation blive stående i uge- og månedsvis.
Nogle artikler har også deres “gatekeepers”, særligt interesserede brugere, der afpatruljerer artiklen for at fastholde et bestemt synspunkt og retter alle ændringer tilbage med en ildhu, som kan gøre det umuligt at få andre oplysninger ind, som modsiger det synspunkt, som vedkommende forfægter. Et eksempel er Wikipedia-artiklen om Akbar den Store, som er (eller var, da jeg faldt over den for et par måneder side) præget af en ekstrem negativitet, som om artiklens selvbestaltede “hovedredaktør” havde sat sig for at modvirke et ellers generelt positivt billede af netop den hersker.
Men det er alt sammen ting, som kan og vil blive bedre, efterhånden som *endnu* flere bidrager. Som læser er det bare (mildest talt) vigtigt at vide disse ting, specielt som akademisk læser (en forsker kan ikke citere en oplysning i en afhandling og angive Wikipedia som kilde, for eksempel – en journalist burde heller ikke gøre det).
Og faktisk mener jeg, at alle danske forskere burde opfordres til i en to-årig periode at bruge to timer af deres arbejdstid til at skrive om deres fag i dansk Wikipedia: Det ville med en forholdsvis lille investering give denne udgave et *boost*, der faktisk ville kunne gøre rigtig meget for det danske sprog her i det 21. århundrede. Jeg bruger f.eks. selv det engelske Wikipedia, fordi det danske bare ikke er godt nok, og det ville jeg ikke behøve, hvis forskerne kom på banen og for alvor gjorde det *trendy* at bidrage.
Man skal sikkert købe papirudgaven af Berlingske for at få linksene til opslagsartiklerne. The irony…
@ Carsten Agger
Gode pointer, tak.
Nej, man kan ikke henvise til Wikipedia i forventning om, at opslaget forbliver uændret. Det er jo netop styrken ved Wikipedia – de løbende opdateringer. Da de øvrige leksika har taget denne funktion til sig – omend i mere kontrolleret form – kan man heller ikke henvise til dem.
I øvrigt bør man vel ikke henvise til noget leksikon i et akademisk værk. Et leksikon er ikke et referenceværk for akademikere – det er folkeoplysning.
Og det er som sådan, akademikere bør tage Wikipedia til sig. Folkeoplysning burde være en af deres fornemmeste opgaver.
Det er rigtigt, at der er problemer med Wikipedia, men det er først og fremmest imponerende, at det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg tvivler også på, at den danske Wikipedia er bedre end Den Store Danske – som Berlingske konkluderer – men den er langt bedre, end nogen ville have troet, før Wikipedia blev skabt.
Den kan selvfølgelig blive meget bedre, og det ville være fantastisk, hvis det – som du siger – blev trendy at bidrage.
“For det første kan man ikke henvise til en Wikipedia-artikel – man ved slet ikke, om det, som man henviser til, bliver ved med at stå der.”
Jo, det kan man faktisk godt, der er intet af det som bliver skrevet i Wikipedia som bliver slettet. Du klikker blot på permalink – dvs. permanelink, når du linker til artiklen med dette link, så henviser du altid til den version af artiklen som var tilstede da du oprettede din henvisning.
Det er meget misvisende at påstå at Dansk Wikipedia er lige så god (for ike at sige bedre end) Den store danske, ja endsige at sammenligne de to overhovedet, for Dansk wikipedia dækker simpelthen p.t. langt fra alle emner jævnt. Derfor er nogle artikler i dansk wikipedia langt længere end de tilsvarende i Den store danske, men til gængæld er der (formentlig) tusindvis af artikler i Den store danske, der overhovedet ikke har noget modstykke i dansk wikipedia. Jeg har selv et lidt ældre leksikon, og det er uhyre nemt at finde artikler i dette, som slet ikke er dækket (eller på en meget lidt oplysende måde) i dansk wikipedia, hvilket vel sådan set ikke er så underligt, eftersom der igen central styring er, og bidragyderne typisk helst vil skrive om det, der interesserer dem selv, såsom f.eks. visse sportsklubber kampe, diverse bands etc..
Trackback
Der er bevægelse, men Politiken og Berlingske har stadig fokus på produktet – ikke kunden
Vi har brug for reformer af ophavsret, ikke ACTA
ACTA: Hvordan skal man lovgive mod piratkopiering? Her er eksempler fra andre lande
Aviser er for gamle stakler
Rigspolitiet på Facebook – og deres kolleger i Sverige, Norge, USA, Tyskland og Indien
Anmeldelse: Den perfekte storm – læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre
De digitale indfødte og B-holdet
Gratis lydbøger om Apple, Google og Facebook
Efter en sløv start blev internet mobilt
Google tjener intet på journalisters arbejde
Bøger
Blogs
Boganmeldelser
Domænenavne
E-bøger
E-handel
Fildeling
Find vej på nettet
Historie
Job
Medier
Mobil
Politik
PR og reklame
RSS
Søgemaskiner
Sociale medier
Sprogteknologi
Tal og statistik
TV og video
Værktøj
Wiki